Seks gode råd
Har I tænkt på noget? Det er vildt besværligt med gæster i kirken – og nye kristne for den sags skyld. De tager enormt meget tid og tvinger os til at afkode nogle af vores gode kristne koder, og de forstår ikke selv det mest basale ved troen.
Hvis du kender følelsen, så kommer der her – stærkt inspireret af en prædiken af Johnny Hansen i Citykirken i efteråret – en oversigt over gode muligheder for at undgå nye kristne og den slags besvær.
1) Sørg for kun at være sammen med andre, som allerede er troende. Med lidt held kan det være, at vi kan sørge for, at Danmarks befolkning bliver ved med at tro, at de eneste kristne, som nogensinde har eksistereret i Danmark, er dem fra ”Fiskerne”.
2) Sørg for at fylde alle tomme timer op med kirkeaktiviteter – og sørg for, at de virker ekskluderende på folk. En god metode er at give begivenhederne menighedsløse udsagnsord i bydeform som navn – men forkortelser har også vist sig at være succesfulde.
3) Hvis der er nogen, som lister sig ind i kirken, så sørg for at gøre opmærksom på, hvis plads de sidder på, og hvad de gør forkert – og ryk lige så stille længere væk fra dem på bænken.
4) Hvis du ikke kan undgå at møde ikke-troende i dit liv, er der to gode strategier at benytte. Tal kun om tro hele tiden – især om teologiske teknikaliteter, og hvad du er imod og den slags. Den anden mulighed er, at du aldrig nævner noget om tro og kirke til dem. Et godt tip kan være at bruge Facebooks placeringstjeneste til at logge ind i et nærliggende fitness-center, når du er i kirke.
5) Hvis du er blevet afsløret som kristen, er det vigtigt at sørge for at gøre folk opmærksomme på alle de områder, hvor de lever i synd, som det allerførste. Brug gerne dig selv som eksempel på, hvordan de burde leve.
6) En plan-B efter tvungen afsløring kan være at give sig til at diskutere vægtige teologiske emner som Guds allestedsnærværelse – eller eventuelt nadver- og dåbsforskelle mellem folke- og frikirke. Bare sådan for at de kan få en fornemmelse af det net af beslutninger, som de er på vej til at kaste sig ud i.
Husk også, at det der med at dele ud af frelsen og Guds kærlighed kan være risikabelt. Måske bliver der mindre til os selv. Det kan være, det kan give dig motivation til selv at finde på flere. NB: Bemærk venligst, at både prædikenen, som jeg er inspireret af, og denne klumme er rygende ironi!