Er min kæreste for sød eller bare meget forelsket?

Kære Suh.
Jeg har for nylig fået en kæreste. Han er sød og dejlig – naturligvis – og han er meget opmærksom på mine behov. Jeg har fra tidligere forhold dog lidt dårlige erfaringer med en alt for pleasende kæreste, hvilket gjorde, at det ikke holdt i sidste ende.
Jeg kan mærke, at jeg allerede nu bakker, når han overøser mig med gaver og hopper og springer for mig, for ligesom at allerede nu at få lavet en mere sund balance. Men det er på en måde også synd for ham, for jeg kan mærke, at han ofte bliver skuffet over, at jeg ikke tager imod!
Er der en måde, hvor jeg kan finde en ordentlig balance mellem at tage imod, men ikke ende i den samme grøft igen?
Venlig hilsen B.

Kære B.
Den sunde balance mellem at give og at modtage i et forhold skabes ud fra langt mere end blot, at den ene part ”holder lidt igen”!
For det første kan det jo være, at din nye kæreste slet ikke egentlig er den pleasende type, men blot er meget ny-forelsket i dig?
Og så kan jeg egentlig godt forstå, at han bliver skuffet og ked af det, når du ikke vil tage imod hans kærlighedserklæringer. Måske tænker han, at det er et tegn på, at du ikke er lige så glad for ham, som han er for dig?
Derfor, og for det andet, er det rigtig vigtigt, at du fortæller din kæreste, hvorfor du reagerer som du gør. På den måde undgår du, at han drager nogle forkerte konklusioner, men du får også mulighed for at snakke med ham om netop denne problematik, høre, hvad han tænker, og hvilke erfaringer, han har med sig i forhold til det. Herudfra kan du sikkert få en fornemmelse af, om der er det samme på spil som i dit tidligere forhold.
For det tredje er du nødt til at give dit nye forhold en reel chance. Det nytter ikke at være i et forhold med den indstilling, at det sikkert kan blive rigtig godt, hvis man altså lige får ændret lidt på den anden!
Naturligvis ændrer vi os hen ad vejen, og naturligvis påvirker man hinanden gensidigt i et forhold. Men lad være med at tro, at den anden ændrer sig helt grundlæggende. Vær ærlig overfor dig selv, og vurder om du faktisk er forelsket i din kæreste som han er nu – også med hans trang til at forkæle dig.
Skulle det vise sig, at det i virkeligheden er mere end blot nyforelskelse, men i stedet et udtryk for usund selvudslettelse og tøffelhelt-personlighed, så må du være klar til at slutte forholdet effektivt og ordentligt. Og er det ikke netop, hvad kærestetiden skal bruges på: at blive helt sikre på, om man her har fat i noget, der danner grundlag for så stor og alvorlig en forpligtelse, som ægteskabet netop er?
Skulle det ulykkelige ske, at du igen må erkende, at du ikke får det modspil, som du har brug for, fordi du igen er endt op med en alt for pleasende kæreste, ja, så vil jeg opfordre dig til grundigt at overveje, hvorfor du mon netop tiltrækkes af den slags typer?
Hvad er det, som umiddelbart er så dragende, og som gør dig glad og tryg, men som i sidste ende ikke er det, du har brug for? Du kan så sætte dig det mål at søge helt bevidst efter en anden type næste gang.
Men vent nu og se, om du måske ikke i første omgang har fundet den rigtige – du synes jo heldigvis umiddelbart, at han er sød og dejlig! Lad ham få lov til at vise dig for alvor, hvem han er, og lad ham tage ansvar for sin egen galanthed.
Måske tager al hans opmærksomhed en smule af, når hverdagen melder sig, og så er det problem jo løst af sig selv – og måske et nyt dukket op?
Hilsen Suh}