Kvindens tro blev datterens helbredelse
Teksten kan være lidt svær at forstå, hvad handler den helt overordnet om?
– Beretningen om den kanaanæiske kvinde handler om tro og det, et menneske med en pågående og udholdende tro kan udrette.
Jesus afviser i første omgang kvinden og siger til hende, at han er blevet udsendt til at hjælpe jøderne og ikke hedninger. Hvad mener han med det?
– Kvinden var fra et hedensk område og af hedensk slægt. Ifølge Det gamle Testamente tilhørte pagten og Guds løfter altså ikke hende, fordi hun ikke var jøde.
I 2. Mos. 15,26 lover Gud jøderne, at han vil være deres læge. Der står Jehova Rapha i grundteksten, som er skrevet på hebræisk. Det betyder: jeg er Herren din læge.
Dette løfte om lægedom gjaldt Israel, Guds folk. I den nye pagt ved Jesu død og opstandelse gælder løftet om helbredelse og befrielse også hedningerne, men den pagt var endnu ikke indgået på dette tidspunkt. Derfor siger Jesus, at han er udsendt for at hjælpe jøderne og ikke hedningerne.
Jesus sammenligner kvinden med en hund. Det svarer ikke helt til det billede, vi ellers har af Jesus som retfærdig og kærlig?
– Når Jesus bruger udtrykket børnenes mad er det helt klart et signal og en henvisning til pagten. En pagt er det samme som at have et fundament fra Gud, en grund at stå på for at blive helbredt af Gud.
En anden kvinde, Jesus helbreder, læser vi om i Matt. 13,16. Det er den krumbøjede kvinde, som Jesus kalder for Abrahams datter. Det er et andet udtryk for, at helbredelse indgår i pagten. Når Jesus går omkring og helbreder de syge, kan det måske opfattes som lidt af en tilfældighed, hvem der bliver helbredt. Men der er ingen tilfældigheder i Guds rige. Gud handler altid ud fra sine principper og sit ord. Det er derfor, vi må kende vore rettigheder, og hvilke løfter i Skriften der tilhører os.
Hvad er det så, der til sidst får Jesus til at give efter over for kvinden?
– Jesus siger til den kanaanæiske kvinde, at hendes tro er stor. Med andre ord, så var hun ekstraordinær i Jesu øjne. Vi har på grund af Jesu død på korset ret til helbredelse. Det havde hun ikke, da hun ikke var under den gamle pagt.
Men i sin aggressive tro strækker hun sig ud over sine rettigheder og beder Jesus om det, han ifølge pagten ikke kunne give til hende, fordi lægedom kun var et løfte til jøderne i pagten. Først råber hun: Hav barmhjertighed med mig, Herre, du Davids søn. Da Jesus ikke svarer hende med et ord, bliver hun kun endnu mere ivrig og råber, indtil disciplene finder det pinligt.
– Når Jesus så til sidst svarer hende, kalder han hende for en hund i vers 26. Det kan være, vi for eksempel har tro på et bestemt område og bliver ved med at bede, efter at Gud tilsyneladende ikke har hørt os.
Men hvis nogen ville kalde dig en hund, ville de fleste nok stå af. Men ikke denne kvinde, hun bliver ved. At blive kaldt en hund ægger kun hendes tro endnu mere. Hun siger til Jesus: ok, så giv mig en hunds rettigheder. Hun bliver med andre ord ved, til hun får det, hun vil have.
– Kvinden vidste, hvem hun talte med. Hun vidste, at fik hun blot en smule af børnenes mad, var det nok til at dække hendes behov – nok til at hendes datter kunne blive helbredt.
Hun demonstrerede og viste, at hun havde en stor tro på Guds formåen og salvelse til at helbrede.
På missionsrejser og som missionær i Kenya har du set mange mirakler. Kan du nævne et eksempel på et virkeligt stort mirakel, du har været vidne til?
– På mine rejser i andre lande har jeg set mange mirakler og mange mennesker med stor tro. Det er fascinerende med tro, fordi det virker, som om Gud går forbi tusindvis af mennesker for at nå til den, der har tro.
I mine to år i Kenya så jeg nogle gange en ekstrem tro. I et tilfælde så jeg en kvinde totalt udtæret af cancer i hele kroppen. Hun blev bragt til et møde, hvor hun faktisk døde midt under mødet. Men prædikanten og flere andre mødedeltagere bad for hende, og hun blev opvakt igen.
Et andet eksempel er et vidnesbyrd, som en kvinde gav på et møde i Mombasa, hvor jeg prædikede. Hun fortalte, at hun var blevet helbredt for aids, efterat pastor Theresia Wairimu havde bedt for hende. Efter hendes helbredelse havde hun i løbet af en måned taget 20 kg på og vejede 56 kg i stedet for 36 kg.
Der var ingen tvivl om, at hun var blevet helbredt på grund af sin store desperation efter helbredelse og sin tro på det.
Er afrikanere da bedre til at tro end vi danskere?
– Tro er ikke altid fint formuleret og behersket, det kan også udtrykkes igennem høje råb og stærk iver.
Hvis vi stopper med at være ivrige og udtrykke begejstring, er der en risiko for, at troen kommer til at kunne ligge på et meget lille sted.
– Gud elsker ikke afrikanere mere end danskere. Han elsker alle. Vi skal bare vise ham den iver og begejstring, han fortjener, så vil vi få de samme mirakler og ting at se i Danmark, som man oplever i Afrika.
