– Mennesker lider efter flodbølgen
Indisk præst på kort ophold i Danmark fortæller med tårer i øjnene om tsunamiens efterdønninger i SydindienBabu Jayakumar er en af de ti præster, der netop har været på tre ugers ophold i Danmark som led i et udviklingsprojekt mellem danske og indiske præster arrangeret af missionsselskabet Danmission.
Sognepræst og bestyrelsesformand for Udfordringen Stig Christensen er en af de ti danske folkekirkepræster, der deltog. Han har haft Babu Jayakumar på kost og logi i to uger, og den indiske præst har fulgt Stig Christensens daglige arbejde som sognepræst.
Babu Jayakumar er præst i Arcotkirken, der er et luthersk kirkesamfund med 40.000 medlemmer i den tidligere danske koloni Trankebar i Sydindien.
Babu Jayakumar er præst i en 20 år gammel kirke, som ligger 250 kilometer syd for Madras. Området blev stærkt ramt af flodbølgen 2. juledag sidste år.
Fire børn og unge fra hans kirke omkom, 160 i hans sogn døde, og ni landsbyer blev totalt ødelagt af dræberbølgen.
Babu Jayakumar har fortalt om flodbølgen på sine møder med danskerne, og interessen har været stor. Den indiske præst og hans kirkesamfund er dybt involveret i genopbygningsarbejdet. Kirken har ansvaret for et nødhjælps- og genopbygningsprogram til syv millioner kroner af to landsbyer i samarbejde med Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og amerikanske venner.
Babu Jayakumar har taget et kursus i krisehjælp efter flodbølgen for at kunne sjælesørge sine sognebørn og mennesker, der er ramt af sorg og katastrofe. De fleste i området er hinduer.
Den indiske præst får hurtigt tårer i øjnene, da han fortæller om sin hverdag til Udfordringen. 2. juledag 2004 glemmer han aldrig.
– Jeg og menighedens evangelist mødte i kirken kl. 8.00 om morgenen for at forberede formiddagens gudstjeneste, da vi pludselig hører en masse støj kort efter kl. 8.15. Jeg løber udenfor og ser mennesker panikslagne, løbende og skrigende. Der løber en flod tæt på kirken, og vandmasserne fossede igennem floden med bølger på 10 meters højde. Alt var kaos. Floden reddede os, fordi havets vandmasser løb i den.
Kirken ligger halvanden kilometer fra stranden. Vandmasserne nåede fem kilometer ind i landet. Ni landsbyer blev udslettet, og ialt er 25.000 mennesker berørt af katastrofen. 1.200 mennesker er døde og savnede. Mange har mistet hus og hjem og deres næringsvej. Deres fiskerbåde og fiskeudstyr er opslugt af havet. Fiskerne, der tidligere betragtede havet som deres ven, er nu bange for havet, som de pludselig ser som deres fjende. De frygter, at noget lignende vil ske igen. Nøden er enorm over alt. Markerne er ødelagt på grund af vandets høje saltindhold. Så det vil vare mindst fem år, inden man vil kunne dyrke afgrøder igen. Regnen skal rense jorden. Så det er problematisk.
– I min kirke omkom to drenge på henholdsvis otte og ni år samt to teenagepiger, fortæller en dybt berørt Babu Jayakumar, der er ude i landsbyerne dagligt og taler med de berørte af flodbølgen.
– Ofte når jeg kommer hjem, må jeg sige til min kone, at jeg ikke skal have aftensmad. Jeg kan simpelthen ikke spise noget. Alle dagens indtryk fylder så meget i mig, så appetitten er væk. Kvinder græder, fordi de har mistet deres børn, sorgen og fortvivlelsen og håbløsheden er stor. Børnene har mistet deres skoleuniformer, bøger og kladdehæfter.
I en af de to landsbyer, vores kirke har ansvaret for, fik vi allerede den 8. januar bygget 120 midlertidige huse. Men andre steder bor folk i ruiner, nogle i plastiktelte, mens andre bor på skoler rundt omkring, hvor de bor mange familier sammen på få kvadratmeter under et halvtag med plastik som vægge.
De fleste er hinduer, men vi hjælper ikke, fordi vi vil prædike kristendom for dem, vi ønsker, at vise dem Guds kærlighed gennem vore handlinger, siger Babu Jayakumar.
Tanken med Danmissions udviklingsprojekt er, at præsterne fra de to forskellige kulturer skal udveksle erfaringer og opbygge kompetencer. Næste år byttes der rundt, så de danske præster besøger de indiske.
De første otte dage i Danmark deltog præsterne i et seminar om Den Danske Folkekirke, mission og dialog mellem religioner på Præstehøjskolen i Løgumkloster, sammen med de ti danske folkekirkepræster, der de følgende to uger, skulle være vært for de indiske kollegaer.
Og det har været to travle uger for Babu Jayakumar, der har fulgt Stig Christensen over alt i hverdagen. Babu Jayakumar har eksempelvis prædiket til en søndagsgudstjeneste i Sct. Marie Kirke i Sønderborg og på et aftenmøde i Sct. Johannes Kirke i Herning. Han har talt til konfirmander i Sønderborg og Herning, været med til et Oase-møde og i to bibel – og bedekredse. Han har besøgt Soldaterhjemmet i Sønderborg og Ys Mens Club. Ligesom han også har overværet et menighedsrådsmøde og samtaler i forbindelse med dåb, begravelse og vielse. Han var også med ude og stemme dørklokker til landsindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp for nogle søndage siden.
– Det er utrolig inspirerende for mig at være i Danmark. De danske præster og menigheder arbejder meget hårdt. Når jeg kommer hjem til min menighed, vil jeg fortælle om det. Jeg er også meget inspireret af de gruppemøder, jeg har deltaget i. Jeg kan se, at det giver noget at samles i små grupper og bede, studere og samtale om Bibelen. Det vil jeg virkelig tage med hjem. I min menighed samler vi penge ind en gang om året. Her gør man det til hver gudstjeneste. Det vil jeg også fortælle om.
Danskerne er meget venlige og meget berørte af tsunamien. Når jeg har fortalt om katastrofen, har mennesker lyttet meget intenst, siger Babu Jayakumar, der er vokset op med dansk selskab.
Hans bedstefar modtog de første missionærer fra Danmission, der kom til Sydindien i 1864. Missionærerne tog først fat på skoleundervisning og begyndte derpå at forkynde evangeliet og grundlægge menigheder.
Siden da har Babu Jayakumars familie haft tætte forhold til Danmissions arbejde i området.
