Tid til at gå sulten i seng?

Det var lige før jul, da jeg var gudstjeneste i New Life City Church i Tanzania. Klokken var 09:00, og foran mig ventede en 4 timer lang maraton-gudstjeneste.

Dagens gæstetaler var en lille afrikansk pastor, med en meget høj stemme. Ja, han nærmest råbte ned i mikrofonen, mens han løb rundt på den store scene med løftet pegefinger. Vores oversætter var allerede rejst på ferie, så jeg fandt aldrig ud af, hvad prædikenen handlede om. Mange afrikanske præster har den opfattelse, at jo højere de taler, jo mere succesfuld er deres prædiken. Så mon ikke det var en vellykket prædiken.

Efter mødet var det blevet tid til den årlige uddeling af julehjælp. Pengene kom fra århusianske Apiaid, som hvert år donerer 20.000 kr. til missionsorganisation New Life Outreach her i Tanzania. Hjælpen går til de mest udsatte børnefamilier fra vores lokale folkeskole og gymnasiet New Life Academy. Der er tale om meget fattige familier, hvor der kun bliver serveret mad en gang om dagen. Her er kød en luksusvare, der kun er råd til en gang om måneden. Det var derfor dejligt at kunne få lov til at overvære denne glædelige begivenhed. Der var dog ikke tale om nogen særlig spændende hjælpepakke. Her var ingen flæskesteg eller juleslik. Der var kun kedelige madlavningsprodukter: olie, ris og mel. Det rørte dog ikke de afrikanske familier, som virkede meget taknemmelige. Dette kom til udtryk, da en ældre kvinde, gav mig en hjertevarm omfavnelse, og sagde ”Gud velsigne dig”.

Begivenheden fik mig til at tænke på, hvor vigtig uddeling af nødhjælp er. Det siger noget godt om os som kristne, når vi velsigner vores næste med gaver.
Hvis vi i Danmark føler sult, er det nok i forbindelse med en slankekur eller en faste. Og det er sikkert både frivilligt og selvvalgt.
I Afrika handler nødhjælpen om at nedbringe det antal dage, hvor de går sultne i seng.