Veninder skrev kontrakt for at bevare kristne værdier

s23_norskeveninder_slider

Da de var i begyndelsen af tyverne indgik fem kristne veninder en kontrakt for at sørge for at de beholdt deres værdier resten af livet.

Nu er det over seks år siden, May-Linn Helland Bakke, Ellen Buestad, Gunhild Grande Stærk, Mai-Linn Strand og Målfrid Hansesætre underskrev venskabskontrakten.
Veninderne fra Halden oplevede allerede før de var færdige med deres videregående uddannelser, at værdier hos ledere, som var ældre end dem selv, ændrede sig.
– Når man flytter hjemmefra, bliver mere inkluderet i voksenverdenen, møder nye udfordringer og måske skuffelser, da begynder man at reflektere over livet på en anden måde, siger Mai-Linn Strand.

Forpligtelser

Skulle de lade sig rive med eller stå fast på det, de havde bestemt sig at leve efter? Efterhånden forstod de, at de måtte forpligte sig for hinanden for at klare udfordringerne. Veninderne kommer fra flere menigheder og kirkesamfund, og det blev en lang proces, før de kunne sætte noget på papiret.
– Med én fra frikirken, én fra pinsebevægelsen, én fra Den Norske Kirke, én som er vokset op med det norske bedehus og én uden noget særligt menighedsliv i opvæksten er det måske ikke mærkeligt, at både Bibelen og argumentene igen måtte på bordet, smiler Strand.

Gør dem stærkere

Livskontrakten, som veninderne kalder den, blev endelig signeret i 2009. I mødet med udfordrende dage har de oplevet, at forpligtelserne i kontrakten gør dem stærkere.
– Mange ting kan ske, som vi ikke har overblik over i dag. Derfor har vi forpligtet os til nogle leveregler. Hvis nogen af os afviger fra disse, har vi en kontrakt, som minder os om, at vi både har ret og pligt til at sige fra « … for eksempel ved at lytte, bede, give råd, gøre tjenester eller hjælpe med at tage gode valg», læser Grande Stærk op fra Livskontrakten.
– Det handler slet og ret om at tage fællesskabet og livet alvorligt, siger Stærk.

Lov til at blande sig

Målfrid Hansesætre nikker. For hende er livskontrakten et redskab, hvor det står sort på hvidt at hun har lov til at blande sig.
– Jeg behøver ikke kun at se til, at mine nærmeste venner vælger det gode fra. Ved at underskrive kontrakten har de selv bedt mig om at blande mig. I perioder af livet, hvor fristelserne og udfordringerne står i kø, er det ubeskrivelig værdifuldt at have et team i ryggen, et team som passer på, at du ikke har for mange afstikkere eller havner i grøften, fortæller hun.

Vigtigt fællesskab

– Vi har brug for det kristne fællesskab. Vores samtaler har gjort mig mere frimodig, fordi jeg forstår Bibelen bedre. Det sker alt for ofte, at den bliver læst og tolket ud fra det, som passer bedst ind i en given livssituation, siger Grande Stærk og tilføjer:
– Hvis jeg skulle se bort fra Guds Ord som rammen for mit liv, er jeg stolt over at være med i et fællesskab, som har frimodighed og myndighed til at tage det op med mig – og jeg med dem.
Veninderne er enige om, at livskontrakten har en vigtig tillægseffekt. Mellem linjerne kan man nemlig læse, at livet ikke altid kommer til at være en dans på roser.
– Vi behøver ikke at spille skuespil for hinanden, fortæller Buestad, som er glad for, at facaden kan falde, når det er nødvendigt.

Ekstra forbøn

De fem veninder, som nu er spredt i fire byer fra Tromsø i nord til Kristiansand i syd, udtrykker alle en enorm taknemlighed over at kunne stå sammen i livet på denne måde.


Artiklen fortsætter efter annoncen: