– Jeg vil være svaret på de unges bønner
Mikael Skak tog en læreruddannelse for at kunne hjælpe “svært anbringelige unge”. I dag driver han opholdsstedet Jabes ud fra devisen unge hjælper unge. Og det ser ud til at lykkesMikael Skak fra Borup har fundet sin niche. -Jeg vil hjælpe teenagere, som langt de fleste står af overfor, siger han. Derfor har han startet Projekt Jabes, et opholdssted for “svært anbringelige unge”. Og i halvandet år har haft rigeligt med ufordringer:
René er “narkobarn”, født af forældre, som var narkomaner, efterladt med både fysiske og psykiske mén. Har svært ved at følge med i skolen og reagerer derfor voldeligt udadtil.
Jens lider af stærkt omsorgssvigt. Selv om hans forældre hører til det bedre borgerskab, har de aldrig rigtig formået at give Jens den tilstrækkelige støtte endsige givet ham et kærligt knus eller et klap på skulderen. Thomas er lukket som en østers.
Niels har en dysfunktion i hjernen – ingen ved hvorfor – men drengen er totalt grænseoverskridende og har været det på det seksuelle område (navnene er ændret – red.).
Det er bare nogle af de “svært anbringelige unge”, som har været igennem opholdsstedet Jabes, siden det blev godkendt af Roskilde Amt i 2003. De fysiske rammer er en gård, Gæstegården, i Skovbo Kommune. De unge kommer typisk fra specialskoler eller andre opholdssteder, inden de som en sidste udvej lander her.
– Vi har en dreng, som har været forsøgt anbragt 19 steder, fortæller Mikael Skak. Da han kom juledag, fik vi at vide, at han skulle mandsopdækkes, og der skulle være dobbelt nattevagt, mens han sov. Han var en vildbasse, ude af stand til fysisk kontakt og kunne ikke fungere socialt.
En dag Mikael sagde godnat til ham, klagede han over ondt i ryggen. Mikael fik modvilligt lov til at mærke efter på hans ryg, der var stenhård af myoser.
– Jeg fik lov til at massere ham og gør det jævnligt. Nu sover han trygt om natten, fortæller Mikael.
– Det er egentlig så enkelt, reflekterer han. – Bare elsk dem. Og gør det, uanset hvordan de opfører sig. Rum dem. Så lærer de at gøre de små ting, som er store skridt for dem. Og til sidst kan de klare en stor del af hverdagens almindelige krav.
Der er 14.000 børn anbragt udenfor hjemmet i Danmark. De står for 10 mia. kr. på socialloven. Mange af disse børn bliver anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder som Jabes, der er godkendt af det pågældende amt.
Da Mikael Skak troppede op på Roskilde Amt for at starte sit opholdssted, havde han en helt speciel pædagogik i tankerne. Det skulle være et mindre opholdssted med plads til dem, der blev stillet udenfor døren andre steder. Og så ville han ansætte andre unge som medarbejdere, unge som var kommet lidt længere i udvikling og kunne være forbilleder.
– Også selv om de ikke var helt polerede, smiler Mikael Skak.
Den 40-årige igangsætter havde arbejdet med unge i 20 år, dels i kirkeligt foreningsarbejde, dels som pædagogmedhjælper i behandlingsinstitutioner. Han blev hurtigt klar over, at han måtte uddanne sig specifikt for at kunne tage sig af de unge. Det blev til en uddannelse som folkeskolelærer.
Efter 5-6 år i jobbet begyndte han foredragsvirksomhed om unges problemer, og her mødte han netop unge, der var stillet udenfor døren ved de almindelige opholdssteder.
– Jeg læste på det tidspunkt en bog, der hed “Jabes´ Bøn”. Jabes betyder “Smertens Barn”. Jeg tænkte på de unge: Det er virkelig smertens børn! Men i Bibelen står der, at Jabes bad: “Gid du vil hjælpe mig, Gud, at fri mig fra ondt og smerte. Gid jeg må få et stort ansvar, og gid jeg må forvalte det godt, og at det må gå mig godt”. Det er den mest enkle og oprigtige bøn, jeg har hørt. Det må være de unges bøn, unge som har haft så mange vanskeligheder. Og jeg så lige pludselig mig selv som en del af svaret på deres bønner.
Jabes blev startet i maj 2003 og godkendt i november samme år. Og i marts 2004 blev også Jabes’ specialskole godkendt. I dag drives det hele med 10 fuldtids ansatte medarbejdere og et samlet budget på 4 millioner kr. årligt.
Projektet har tre stillingskategorier, A, B, og C. A er de faglærte medarbejdere som pædagoger og lærere. B er de ufaglærte medarbejdere, som har nogle relevante kompetencer og erfaring med ungdomsarbejde. C er unge under 21 år, som har noget, de kan tilbyde de unge på stedet, og som fungerer som jævnaldrende kammerater for de unge.
Projekt Jabes har også et værtspar, som bor på gården hos de unge. De har en slags forældrerolle, står for maden og det praktiske.
– De er simpelthen ansat til at sende nogle varme signaler om, at disse unge er landet i noget andet end en traditionel institution, nemlig et mere familielignende hjem, fortæller Mikael Skak.
Ofte har de unge ikke forældre, der kan drage omsorg for dem. Det kan være, de kommer fra en plejefamilie eller fra en institution og aldrig har oplevet familielignende vilkår.
– Vi vil arbejde positivt med det netværk, den unge kommer fra. Har de forældre, der kan hjælpes til at komme på banen igen i en positiv forstand, er det fint, har de ikke, skal vi måske netop beskytte dem mod, at deres forældre ikke fylder mere, end de skal.
Et hjem præget af værdier. Og i Jabes er der ingen tvivl om, at stedet drives på et kristent værdigrundlag.
– Men det betyder ikke, at alle medarbejderne er personligt kristne, og det betyder slet ikke, at de unge skal være kristne for at være her, forsikrer Mikael Skak. – Når vi alligevel gør meget ud af at fortælle, at det er et opholdssted baseret på kristne værdier, er det, fordi de værdier flyder over hos den enkelte af os gang på gang. Vi vil ikke kunne undgå at tale om oplevelser med Gud eller sige “Det der vil jeg lige bede for.” Bøn er en del af vores liv alle sammen, og det er vi heller ikke bange for. Ind imellem spørger de unge faktisk, om vi ikke vil bede for dem.
– Det er ikke sådan, så vi prædiker og forkynder overfor de unge, men føler det meget naturligt at tale om vores tro, hvis det kommer på banen.
Amtet og kommunen er fortrolige med de kristne værdier på Jabes, og det har der ikke været nogen problemer med:
– De spurgte selvfølgelig meget i starten, om jeg var ude på at lave en eller anden kirke med offentlig støtte, men de blev hurtigt klar over, at det handler om, at vi som kristne har nogle ressourcer. Og dem vil vi gerne bruge til at hjælpe en gruppe af unge, som langt de fleste mennesker står af overfor. Og så kan man jo så spørge sig selv, om man står af, fordi man ikke kan klare det uden tro. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke ville kunne klare det uden min tro. Også fordi det jo nogle gange er nogle meget voldsomme situationer, det er jo unge, som kan slå, være voldsomt truende og endda nogle gange direkte farlige. Hvis man derfor ikke er på plads i forhold til sig selv og de ting, vi er inde på her, så vil man jo gå og være angst og usikker hele tiden, og så ville man ikke kunne arbejde her.
Men ikke alle medarbejdere har den kristne ballast. Maja Høgstrup er såkaldt “A-medarbejder”, ansat på deltid og betragter sig ikke som “kristen på samme måde, som mange af de andre er”.
– Nu er jeg jo ikke ateist eller noget, så jeg kan godt sætte mig ind i mange af tingene og har også en tro selv. Min er bare ikke så stor, som nogle af de andres er, og jeg føler, jeg sagtens kan sortere tingene inde i min hjerne, hvad jeg kan bruge til noget ,og hvad jeg ikke kan.
Kaj Børge Nielsen er såkaldt “B-medarbejder”, ansat på fuldtid og personligt kristen:
– Som kristen medarbejder har man jo ligesom et ekstra værktøj: troen på, at Gud kan gøre mirakler. Det er en af de ting, der gør forskellen, tror jeg. Desuden gør kærligheden meget mere end ord. Jeg ønsker bare at hjælpe de her drenge og give dem alt, hvad jeg kan give dem.
Men lykkes det så – spurgte vi Mikael Skak:
– Ja, bare det, at ingen er stukket af, er en stor succes. De har været her, siden de kom, og stortrives. Og de forældre, der kommer her, siger: Vi kan ikke kende vores barn. Det er det bedste, der er sket.
– Vi hører også fra de unges kommuner, at de reflekterer baglæns og spørger, hvorfor de ikke har hørt fra os. De anbragte unge plejer at lyse rødt på socialforvaltningens skriveborde.
Mikael Skak drømmer om, at mange flere kristne vil træde ud af anonymiteten og hjælpe de unge. Der er så mange ressourcer gemt i kirkerne, mener han. Og det er relativt nemt at oprette opholdssteder i lighed med Jabes. Så måske går drømmen i opfyldelse med Jabes 1, 2, 3 osv.
Få mere at vide om Projekt Jabes på www.jabes.dk
