Forbud mod bøn på skole er udansk
Langkaer Gymnasium har forbudt både kristne og muslimske elever at bede.
Langkaer Gymnasium i Aarhus har været i mediernes søgelys, fordi man har lavet specielle klasser for etnisk danske elever. Nu siger rektor Yago Bundgaard nej til fællesbøn på gymnasiet.
Undervisningsministeriet har vurderet, at gymnasiet gerne må lave klasseopdeling, bare den ikke foregår udelukkende med en kulturel begrundelse. Og det krav opfylder Langkaer Gymnasium. Der er nemlig ikke nok etnisk danske elever til at lave ”balancerede klasser”, som rektor udtrykker det.
Men forbuddet mod fællesbøn på et dansk gymnasium er et brud med dansk tradition, mener lektor i sociologi Carsten Bagge Laustsen fra Aarhus Universitet. Han er terrorekspert og forsker i forholdet mellem religion og politik.
– Det flugter ikke med den tradition, vi har haft i Danmark, med at finde pragmatiske løsninger på muligheden for at praktisere sin religion, mener han.
Forbud rammer alle
Carsten Bagge Laustsen peger på, at der har været tradition for at stille lokaler til rådighed, hvis KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) ønskede at holde andagter.
Men i Langkaer Gymnasiums nye ordensreglement, står der nu, at gymnasiet er en religiøst neutral skole, og at forkyndelse ikke finder sted.
Det sker, efter at rektor Yago Bundgaard flere gange har stoppet muslimske bønnemøder.
– Jeg bad dem ganske enkelt om ikke at gøre det igen og forklarede, at på den her skole fokuserer vi på det, der holder os sammen. Ikke på det, der gør os forskellige, siger han.
Skader ikke undervisning
Forbuddet er det første på et gymnasium i Aarhus, og i det hele taget er denne type forbud usædvanligt, mener lektor Carsten Bagge Laustsen.
– Der er selvfølgelig et hensyn til, at undervisningen kan afvikles, så hvis folk udvandrer for at bede, er det et problem. Men hvis eleverne følger undervisningen, så må det være op til den enkelte, om de bruger deres frikvarter på at bede eller spise deres madpakke, siger Carsten Bagge Laustsen ifølge DR.dk.
