30. KIRCHENTAG:
100.000 tyske kristne til farverige kirkedage
De tyske kirkedage vendte i år tilbage til byen, hvor det hele begyndte: HannoverTYSKLAND: Hannover – både byen og dens messecenter, som er verdens største – har i sidste uge haft masser af besøgende. Men der var god plads på business class i fly til byen, og der var heller ikke trængsel på de hoteller, hvor der resten af året forhandles og handles.
Gæsterne i den forgangne uge var ikke erhvervslivets jetset på jagt efter de seneste trends på det globale marked. Nærmest tværtimod. Det var for eksempel livlige flokke af teenagere, som ikke var på trend-jagt, men søgte dybere efter nogle evige sandheder.
De unge havde befolket sovesale i skoler, som i den festlige anledning gæstfrit have valgt at sende lærere og elever hjem på en lille uges kirkedagsferie, mens tusindvis af medlemmer i menigheder både i og langt rundt omkring Niedersachsens hovedstad havde åbnet deres hjem for at stille 12.000 senge til rådighed for mere voksne tilrejsende ved privat indkvartering.
Hermed vendte den 30. Kirchentag tilbage til byen, hvor det hele startede i 1949 den uofficielle hovedstad for Tysklands lutheranere, der lydige over for Luther selv, som frabad sig det ikke kalder sig sådan, men hellere protestanter eller blot evangeliske kristne. Præsten Reinold von Thadden-Trieglaff stod i spidsen første gang, men siden har ikke-teologer holdt bevægelsen i gang. Ansete lægfolk som for eksempel i år en transplantationslæge fra Augsburg har været tovholdere i det enorme arrangement, der siden 1957 har været holdt hvert andet år, så der i de modsatte år blev plads til, at den anden halvdel af Tysklands kristne kunne holde katolik-dage.
I 2003 var kirkedagene i Berlin fælles for begge de to kirkeretninger økumeniske men kom alligevel til at demonstrere, hvor dyb reforma-tionens kløft stadig er, da Vatikanet indskærpede, at der ikke måtte holdes fælles nadver. Det har dog ikke ført til, at længslen efter kristen enhed er blevet mindre, og derfor kom en af den nye paves gamle tyske kardinalskolleger, Karl Lehmann, også til kirkedagene for at deltage i en panelsamtale med en af verdens mest fremtrædende, lutherske teologer, Eberhardt Jüngel.
Efter nazismens sammenbrud skulle den protestantiske kirke ligesom hele Tyskland finde en vej til at sikre sig imod, at en uhyggelig ideologi som nazismen igen kunne bemægtige sig magten og et folkeligt flertals større eller mindre velvilje.
Som følge heraf har kirken i Tyskland en selvstændig stilling over for staten både tæt på, som stærk medspiller i sundhedsvæsen, socialforsorg og undervisning, og samtidig på kritisk distance som selvstændig modspiller og meget aktiv debattør i de fundamentale etiske spørgsmål, som al ordentlig politik må tage stilling til.
Derfor har de tyske kirkedage nu i mere end 50 år med stor ildhu blandet religion og politik. Danske politikere hævder bortset fra Kristen-demokraterne med stort held, at det er politisk tabu, men enhver tysk politiker tager med tak mod invitationer til krydsild under prædikestolen, og blandt de titusinder i friluftsmenigheden på Operapladsen, som åbnede de 30. kirkedage med en gudstjeneste, sås traditionen tro både forbundspræsidenten, Fritz Köhler, og forbundskansleren, Gerhard Schröder (SPD), sammen med deres hustruer.
De følgende dage bød blandt andet på bibelstudier under ledelse af den lokale ministerpræsident for delstaten Niedersachsen, den borgerlige politiker Christian Wulff, der i øvrigt er katolik. En halv og ufuldendt sætning fra Gamle Testamente – »Når dit barn engang spørger dig
« – var temaet, og bag det ligger en henvisning til De Ti Bud, som måske godt kan kaldes Guds formulering af de første menneskerettigheder.
I taler, sang, bøn, gadeteater, paneldebat, kabaret, koncerter (med 3.200 korsangere og 4.500 messingblæsere), foredrag og bibelstudier i alt 2.500 arrangementer i verdens største messecenters elleve haller og vidt omkring i byen samlede de følgende dages eftertanke sig om tre spørgsmål: »Hvordan kan vi tro?«, »Hvordan kan vi leve?« og »Hvordan kan vi handle?«
