Deltagerenes oplevelse

Kasper Thorskov Hansen, med for anden gang:
– Det med at turde tage en risiko uden at tænke eller analysere det ihjel på, om det nu vil lykkes, men turde løbe efter sin vision, var noget jeg kunne bruge.

Og så også i det hele taget det her med at inddrage erfaringer fra andre områder, som jeg ikke arbejder med, fx business.

Jeg kan bruge brudstykker af det. Det er klart, at der er nogle, som fortæller om verdensomspændende forretninger, som jeg ikke kan forholde mig til. Men der er brudstykker af det, som jeg kan implementere i det, vi laver.

Kirstin Hauge Mortensen, med for tredje gang:

– Jeg synes, især Bill Hybels’ første tale talte til mig. Det med at se lederskabet med forskellige briller. Og især det med passion. Er du passioneret for det, du laver lige nu? Det fik i hvert fald mig til at stoppe op i forhold til det kirkearbejde, jeg laver. Er det dét, jeg egentlig har passion for, eller er der en ny vinkel? Det talte virkelig meget til mig.

Han brugte helt konkret ordet ’passionsbeholder’ som værktøj. Er den fyldt, halv fyldt eller helt nede at skrabe? Og det er bare et hurtigt og simpelt redskab til hurtigt at få øjnene op for, hvor man står henne.

Christoffer Thinggaard, med for første gang:

– Formatet af talerne er nok det, der lokker til. Det er folk, man normalt ikke kan høre. Og de ting de siger, har lidt mere tyngde. Man tænker: ”Fair nok, du har ledt verdens største firma, jeg vil gerne høre på din visdom.”

Nu er jeg selv selvstændig, så jeg oversætter selvfølgelig alt det jeg hører til min kontekst. Fx var der en tale om teambuilding, og det oversætter jeg til, hvordan jeg håndterer de freelancere, jeg har ansat i firmaet.

Og så var der ham fra Boeing/Fords selvsikkerhed i, at vi bare skal gøre det rigtige. Han havde styr på fakta og var ordentlig. Når folk på så højt et plan kan sige så enkle ting, så kan jeg bruge det.