Tror du på kristen evolution?

Et par store drenge spørger nysgerrigt hvem vi er. ”Vi tror ikke på Gud”, meddeler de triumferende – ”Hvad er det så, man er?” – ”Måske ateister”, svarer vi hjælpsomt. De har ikke travlt med at komme videre, så Mona fortæller, hvordan hun mødte Jesus. Bedømt ud fra deres ægte interesse og spørgelyst ligger deres ateisme på et lille sted.

Senere taler vi med en høflig herre. ”Jeg tror desværre ikke på religioner”, siger han beklagende, ” jeg er darwinist, men respekterer jeres holdninger og synes det er flot, dét I gør.”

Jeg udfordrer hans verdensbillede ved at definere et kys på hans præmisser. To par adskilte læber mødes, hvorved der opstår et kortvarigt vakuum, som frembringer en smaskelyd. Analysen tilgodeser ikke årsagen, som er motiveret af følelser, kærlighed og fællesskab.
Vores nærmeste omgangskreds tæller både darwinister og dem, der ikke reflekterer over noget som helst. Tidligere har jeg fortalt om min tro, men nu har de fået nok. ”Vi orker ikke, du altid skal tale om det”, siger de, ”Du har din tro, og vi har vores.”

Evolutionsteorien handler lidt forenklet om, at en encellet organisme ved tilfældige mekanismer bliver til en flercellet organisme – bare man venter længe nok. I andre sammenhænge erkendes det, at hvis man handler, som man altid har gjort, og forventer et andet resultat, er der stor fare for at blive skuffet.

Det er også, som om plejer er den stærkeste drivkraft blandt os kristne i Danmark. Hvis bare vi venter længe nok og gør, som vi altid har gjort, vil de rå hedninger – ved tilfældige mekanismer – strømme til for at søge Gud.

Sidste år besøgte jeg en kirke i Texas, hvor kristne er mere utålmodige. Efter gudstjenesten drak de en hurtig kop kaffe sammen og gik derefter ud til fattige i byen for at forkynde ordet, bede for syge og give dem mad. Hele tankesættet går ud på at høre ordet og gøre det. Gud satte sig i bevægelse, da han skabte jorden. Tro uden handling er virkningsløs.