Søger videnskaben ikke altid objektivt efter sandheden?

Tryghed ved det gamle, mangel på forklaringer, venstrehjerne-tænkning, ateisme og materialisme kan hindre forskere i at opdage nye sandheder.

I forbindelse med flere af mine foredrag er jeg blevet spurgt om, hvorfor man fortsat underviser i evolution, når beviserne imod teorien, ifølge ID-fortalere som mig, er så overvældende.

Flere ting spiller ind:
1) Egenskaben hos mennesker til at hænge fast ved allerede etableret viden, fordi det er det tryggeste.
2) Et behov for at kunne forklare alle fænomener i den fysiske verden – mennesker har det generelt skidt med ikke at have svar på alting, hvilket grunder i behovet for en tryg verden, hvor der er tjek på alle fysiske fænomener, deres virkning, årsag og ophav.
At sige at Gud skabte livet, er for mange intelligente mennesker en meget mangelfuld forklaring, eller måske ligefrem decideret en non-forklaring.

Confirmation bias

Disse to årsager bunder altså i behovet for tryghed. At ville hænge fast i allerede etableret viden, skyldes en fundamental angst for at få sit verdensbillede omstyrtet for derefter at skulle antage et nyt verdensbillede på baggrund af nyerhvervet viden – man bevæger sig så at sige instinktivt ind i et selvbedrag for at undgå at få sit verdensbillede væltet.

Det kan være stærkt traumatiserende at skulle revidere sin opfattelse af virkeligheden, og derfor opstår fænomenet, som på engelsk hedder ”confirmation bias”, som på dansk bliver noget i retning af ”bekræftelses-partiskhed”, altså at man ubevidst foretrækker den forklaring, som bekræfter, hvad man i forvejen tror.

Overvægt af venstre-hjerne tænkning

Psykiater Iain McGilchrist forklarer i sin bog ”The Divided Brain”, at bekræftelses-partiskhed er et resultat af det moderne menneskes fortrinsvise brug af venstre hjernehalvdel.

Venstre hjernehalvdels-dominans er simpelthen årsag til modvilje mod at revidere ens opfattelse af virkeligheden.

Mennesker, som er dominerede af højre hjernehalvdel, er mere åbne overfor, at allerede etableret viden kan være forkert, og føler ikke det voldsomme traume ved at få væltet deres verdensbillede.

Venstre hjernehalvdel søger altid forklaringer, som bekræfter, hvad den allerede har lært, og føler udpræget ubehag ved informationer, som kolliderer med allerede etableret viden.

Det er ikke mit ben!

McGilchrist beskriver en patient med halvsidig lammelse, som af lægen bliver konfronteret med det faktum, at han ikke kan bevæge sit ene ben.

Patientens højre hjernehalvdel er sat ud af spillet pga. en hjerneblødning, og han har derfor kun venstre hjernehalvdel til at analysere problemet med og til at reagere med. Den pågældende patient, fortæller McGilchrist, kommer til den fantastiske konklusion, at benet ikke er hans, men tilhører personen i sengen ved siden af.

Eksemplet med denne person er naturligvis ekstremt, men beviser ifølge McGilchrist, hvordan mennesker, som er dominerede af venstre hjernehalvdel, typisk vil reagere, når deres etablerede verdensbillede trues af nye ubekvemme informationer.

Er man fortrinsvis styret af venstre hjernehalvdel, vil man foretrække at ignorere ny viden, afvise den som fup, løgn eller konspirationsteori, og som den nævnte patient altså gå meget langt i et selvbedrag for ikke at skulle revidere sit verdensbillede.

Vil ikke forkaste forældet viden

Jeg er ganske overbevist om, at denne dominans fra venstre hjernehalvdel er hovedårsag til fastholdelsen af evolutionsteorien.

Det er simpelthen for smertefuldt for hovedparten af folk i den akademiske verden at skulle forkaste allerede etableret viden.
At der ligefrem opstår aggressivitet hos evolutionsfortalere, når talen falder på intelligent design og skabelse, er altså helt naturligt. Undervisning i dag er ekstremt domineret af venstre hjernehalvdels-tænkning, og det er derfor intet under, at de, som gør karriere i det akademiske system, er styret af netop den venstre hjernehalvdel.

Dette faktum er naturligvis synd og skam for videnskaben, fordi en objektiv vurdering af observationer er problematisk i et miljø styret af venstrehjernehalvdels-dominerede mennesker.
Her vil trygheden ved den gode gamle viden altid vinde på bekostning af sandheden.

Ateisme og materialisme

En tredje årsag til fastholdelsen af undervisning i evolution kan være en overvægt af ateister i det akademiske miljø.

Dette gør sig i gældende i USA, men jeg tror ikke så meget på, at det spiller en rolle i Danmark.
Mit fjerde og sidste bud på en årsag vil være, at der i akademia er den udbredte holdning, at videnskab som udgangspunkt skal være materialistisk (også kaldet naturalistisk), og at enhver forklaring af et fysisk fænomen ikke må pege på en overnaturlig årsagssammenhæng.

Den indstilling indebærer, at ethvert bevis på en gudsstyret virkelighed må forkastes som værende uvidenskabeligt.
Dette medfører, at man diskvalificerer intelligent design, og det efterlader evolution som eneste gyldige, videnskabelige teori om livets oprindelse.

En forsker beviser noget, der ikke kan benægtes

Spørgsmål: Hvilken bog, synes du, er den bedste om intelligent design?

Her vil mit svar være ”Undeniable” skrevet af den amerikanske biokemiker Douglas Axe.
Axe har gjort sig bemærket i ID-sammenhæng med sin forskning i proteinfoldninger på laboratoriet ved universitetet i Cambridge.

Hans forskning udmøntede sig i artiklen: Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds – en artikel, som i sig selv er nok til én gang for alle at bevise, at evolution er umulig.
Artiklen dokumenterer, at funktionelle proteinfoldninger er så sjældne, at tilfældige mutationer ikke kan udvikle nye proteiner, og at intelligens nødvendigvis må være til stede for at skabe et protein.

Ubestrideligt

Bogen ”Undeniable”, hvilket på dansk betyder ”ubestrideligt” har undertitlen ”How biology confirms our intuition that life is designed”.
På dansk betyder det ”Hvordan biologi bekræfter vores intuition om, at liv er designet” – en god og kraftfuld titel, som signalerer, at evolutionsteoriens dage er talte, og at det nu med vor tids videnskabelige opdagelser er ubestrideligt, at der står en skaber bag livet.

Undeniable er en fremragende bog. Især vil jeg fremhæve, at Axe i bogen sammenligner menneskeskabt teknologi med molekylære maskiner.
Han demonstrerer, hvor bizart det er at tro, at molekylært maskineri er opstået ved tilfældige kemiske processer, samtidig med at vi aldrig ville tro, at menneskeskabte maskiner kunne være resultatet af tilfældigheder+tid.

Axe viser, at ideen at maskineri, som er hundrede gange så kompliceret, som noget vi mennesker har skabt, skulle være opstået uden en intelligent årsag, er absurd.
Han viser, hvorledes disse maskiner er sammensat af individuelle enheder, som hver især er opbygget af under-enheder, som måske igen består af andre under-enheder etc., præcis som en ubåd, en håndmixer eller et solpanel.
Axe er en fagperson på højeste niveau, men har her skrevet en bog for den brede befolkning.

Hans filosofi er, at det er håbløst at forsøge at påvirke holdningen til evolution i de akademiske kredse – hvis noget skal ændres, må det ske nedefra.

En skam, at evolutionskritiske bøger ikke er rentable at oversætte til dansk, men er du god til engelsk, er bogen et must read. Undeniable udkom i 2016.