Kirkens leder tæt på at blive offer for selvmords-aktion

Helen Müller er en sej schweizisk missionær, som har brugt sit liv på at hjælpe den lokale arabisktalende befolkning syd for Tchad-søen. Hun er jordemoder, men har måttet overtage andre opgaver, da andre missionærer er rejst hjem. Hun er også Udfordringens kontaktperson i radioarbejdet for de arabisk-talende.

Den alvorlige terror har fået flere til at gå i bøn i Cameroun og Tchad.

Selv om den islamiske terrorbevægelse Boko Haram har mistet meget af sin magt i grænseområdet mellem Nigeria, Cameroun og Tchad, sker der jævnligt selvmords-aktioner i det område, hvor Udfordringens radio-kontakter arbejder.

En europæisk missionær, som arbejder anonymt i området, fortæller, at også præsidenten i unionen af evangeliske kirker var tæt på at blive dræbt, da han for to uger siden tog bussen fra Maroua i Cameroun til Ndjamena i Tchad for at deltage i en evangelisations-kampagne.

En ung kvinde opførte sig lidt mærkeligt og blev derfor observeret nøje. Hun blev pågrebet i bussen med et bælte af granater på sig, før hun nåede at sprænge sig selv og bussen med alle dens passagerer i luften.

Boko Haram bruger ofte unge piger til selvmordsaktioner. Formentlig er narkotika eller hjernevask involveret i at få pigerne til at tage deres og andres liv.

Angreb på kristne juledag mislykkedes

På selve juledag, den 25. december, forsøgte en anden ung kvinde at komme ind i en kirke i Mora, syd for Waza nationalparken. (En by, hvor Udfordringen redaktør tidligere har været med i en evangelisations-kampagne.)

Kvinden blev stoppet af kirkens egen overvågnings-gruppe tæt på et kendt vejkryds. Hun udløste sprængstofferne på sin krop, og en kvinde og to mekanikere, som arbejdede her, blev dræbt.

Egne vagtværn beskytter

Den evangeliske kirke, som er den største i det nordligste område af Cameroun, og dermed også den mest udsatte, føler sig ikke tryg nok ved politiets og militærets overvågning. Mange kirker har derfor udpeget medlemmer af menighederne til at holde vagt og observere mystiske personer, så man undgår, at de trænger ind i kirkerne.

Den europæiske missionær fortæller, at hun ikke som sædvanligt blev budt officielt velkommen, da hun i julen deltog i en gudstjeneste fra kl. 8.30-13 med 600 deltagere. De lokale kristne ønsker at beskytte hende mod at vække opsigt, da hvide udlændinge menes at være terror-mål. Derfor opholder hun sig forskellige steder og i nabolandet på skift, uden at ret mange véd om hvor og hvornår.

Flere går nu i bøn

– Tak for alle jeres bønner i løbet af sidste år. Dette er meget værdifuldt. Jeg håber, vi i det nye år kan fortsætte med at fremme Guds rige ved at bede og støtte hinanden, skriver hun.

Hun fortæller, at en lokal præst havde 300 til undervisning og forbøn, hvor der normalt kun er 100. Han oplever stor åndelig sult blandt folk – hvilket måske skyldes den alvorlige situation.

En stor forbøns-gruppe mødes hver måned, og mindre grupper hver uge, for at bede for syge og befri mennesker fra den udbredte okkultisme. En anden gruppe beder specielt for situationen i landet.

Udfordringen støtter de lokale kristne bl.a. i at udsende kristne og oplysende udsendelser for den lokale muslimske befolkning.
Tak til læsere, som allerede har støttet dette arbejde gennem Missionsfonden eller Gospel Outreach.