Det drejer sig om kirkens bekendelse

Af Johny Noer
Journalist, prædikant, stifter af foreningen ”Med Grundlov skal Land bygges”

Den 16. marts holder Højesteret sit første møde i en retssag imod staten for indførelse af homo-vielser i Folkekirken.

Ved kammeradvokatens planlagte gennemgang af 150 års kirkehistorie ved Højesteret i marts 2017 viser det sig, at han i det i okt. 2016 fremlagte materiale ikke vil være i stand til at fremføre nogen sag, der påviser, at der i det pågældende tilfælde røres ved kirkens bekendelsesgrundlag!

Borgernes advokat gør opmærksom på, at (citat): ’… den meget minutiøse gennemgang af de få eksempler, der har været på, at regeringsmagten har blandet sig i folkekirkens indre forhold, ikke udviser ét eneste eksempel på, at regeringsmagten har foretaget ændringer i Folkekirkens indre forhold, hvor én eller flere biskopper har givet udtryk for, at der er tale om en ændring af den lutherske kirkes bekendelsesgrundlag’ (journalnr. 40-75577 NN/BK/ 12. dec. 2016). ”

”Grundtvig ønskede større frihed i kirken,” forklarer kammeradvokaten, men det fremgår tydeligt af rigsdagsreferatet (’den anden og sidste behandling af § 64b, maj 1855), at Grundtvig ikke dermed anfægtede kirkens bekendelse. For ham var det et rent institutionelt (ikke konstitutionelt) spørgsmål.

Referatet fra rigsdagstidende lyder bl.a. sådan (citat): ”Fr. Grundtvig: Jeg skal ikke sige stort (meget) om denne sag (sognebåndsløsningen). Hvis nemlig et folk vil blive ved at lade sig beherske af dets sognepræster – og skifte tro og gudsdyrkelse alt efter disse præsters egne omskiftelser, så kan ingen lov forhindre dem deri. Men hvis folket ikke vil dette (og intet frit folk kan ønske noget sådant), da bør ingen jordisk lov tvinge dem dertil…” (Rigsdagstidende spalte 3059-3068).

Når et kirkeministerielt udvalg i 2010 erklærer, at (citat): ’den 4. paragraf i grundloven har den konsekvens, at folketinget ikke kan lovgive om folkekirkens forhold på en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse’ (Regulering af indre anliggender 5.1.2) – så er kammeradvokatens sag fra 1855 som et skud i tågen. At folk får lov at søge en anden præst er ikke imod ’noget grundlæggende i kirkens bekendelse’ og som sådan ikke et argument i den foreliggende højesteretssag.

D. 16. marts 2017 står kampen om et af staten indført kirkelig ritual, som i hele sit væsen og indhold grundlæggende er imod den evangelisk-lutherske bekendelse og derfor i strid med Danmarks Grundlov.

Støt foreningen: Med Grundlov Skal Land Bygges.
www.medgrundlovskallandbygges.dk
Frøs Herreds Sparekasse: 9740 – 0003445526


Artiklen fortsætter efter annoncen: