Skal, skal ikke

Af Daniel Thomsen

Jeg sad i bussen på vej til AROS med min nye klasse. Jeg sad og hørte noget fed lovsang og fik så den tanke, at jeg skulle dele en sang med min sidekammerat.

Jeg er lige kommet hjem efter 2 år på efterskole og er begyndt i gymnasiet. Det var ret så overvældende at starte på gymnasiet, da jeg havde gået på en kristen efterskole.

Det viste sig til at være okay, men i starten var jeg selvfølgelig lidt nervøs for, hvad ville folk sige til, at jeg er kristen. Efter et par uger begyndte jeg at falde mere til ro og bare være mig selv. Efterhånden fandt folk ud af, at jeg er en kristen, og havde faktisk meget respekt for det og var også meget interesserede.

Nå, men der sad jeg så og overvejede mange gange, om jeg skulle dele en sang med min sidekammerat. Jeg rullede ned gennem min playliste og fandt den lovsang med mest gang i (Planetshakers, Dance), og spurgte ham så. Mens han sad og hørte den, sad jeg nervøst ved siden af og håbede på, at han ville kunne lide den og få et andet syn på lovsang – at det ikke kun er salmer og kedelige lange sange.

Da sangen var færdig, sagde han ikke så meget til den. Jeg spurgte selvfølgelig ind til det, men fik ikke særlig meget ud af ham. Jeg endte så med at falde i snak med nogle piger bag os. De spurgte ind til alt det her med kristendommen, fx om man bander, og hvad man siger, hvis man kommer til at slå sig rigtig slemt. Jeg lavede så et væddemål med dem. De måtte ikke bande og lyve i en uge. Den der tabte, skulle købe slik til de andre.

En uge senere fortalte min kammerat, at han hjemme havde lyttet til den lovsang jeg spillede for ham i bussen. Og at hans mor og søster nu elskede den sang og hele tiden spurgte, om de ikke kunnen høre ”Daniel-sangen”. Det var blevet deres yndlingssang. Da jeg fik det at vide, blev jeg virkelig glad og følte mig en lille smule lettet, da der var gået så lang tid siden, jeg spillede den for ham.

Gud kan bruge os på flere forskellige måder og steder. Man bliver nødt til bare at lytte efter og så gå efter det. Hvis man tænker, at de vil synes, at man er mærkelig og ikke gider at have noget med en at gøre, som jeg troede, må man altså bare stole på Gud og springe ud i det. Han har styr på det og vil ikke svigte dig!