Kan man møde drømmefyren som 14-årig?

Det startede med en drøm om en fyr med grydeklippet hår, store øjne og et dejligt smil. Et par år efter mødte hun ham i virkeligheden, han var 20 år og hun var 14. Kunne det være ham?

Når det nu er 15 år siden, jeg blev kærester med hr. Grønhøj, så må det være på sin plads med en lille beretning om hvordan jeg blev Fru Grønhøj. Det er en lang, sjov, pinlig og til tider pinefuld beretning…

Den starter helt tilbage i min barndom lang tid før jeg blev kæreste med Holger, faktisk før jeg overhovedet vidste, at han fandtes. Den starter med en drøm, jeg havde som 11-12-årig, en drøm om en lyshåret, grydeklippet dreng, med store øjne, fyldige læber og det dejligste smil, og han var min kæreste. Sommerfuglene baskede så voldsomt i maven på mig, at jeg næsten tror det var dem, der vækkede mig fra drømmen, drengen fra drømmen stod tydeligt for mit indre øje, men jeg vidste ikke, hvem han var. Jeg vidste bare, at drømmen havde betydning.
14 år og nykonfirmeret

Næste kapitel i historien finder sted, da jeg som 14-årig og nykonfirmeret startede i IMU (Indre Missions Ungdom). Her mødte jeg Holger for første gang. Vi var en stor flok unge, som mødtes hver torsdag til IMU, og så var vi sammen hver weekend både fredag, lørdag og søndag – hvad vi lavede i weekenderne, har jeg svært ved at redegøre for, det er temmelig tåget i min hukommelse, men det var oftest noget med at mødes hos en eller anden (læs en eller andens forældre, da de fleste stadig boede hjemme), se film, spille Uno, spise Chips og drikke kaffe/sodavand til langt ud på natten. Alkohol var der ikke noget af, men det tror jeg ikke, man ville have troet på, hvis man havde mødt os en sen aften, vi var som oftest temmelig højrøstede, fjogede og storgrinende af nogle meget interne vittigheder. Vi tog også på ture indimellem, men der skulle ikke så meget til at underholde os, vi nød bare hinandens selskab. Og det var altså i det selskab, jeg mødte Holger første gang.

Den populære og hans kiksede storebror

Jeg blev introduceret til gruppen af IMU’ere af et par piger, der var et år ældre en mig og derfor havde kommet i IMU i et års tid. De fortalte hvem alle var, og – selvfølgelig – hvilke piger der var vild med hvilke drenge. Det kan jo være temmelig uoverskueligt at holde styr på, men det var det ikke, det korte af det lange var nemlig, at Holgers lillebror Anders var den populære fyr. Han havde det lækre hår og det smarte tøj, faktisk var han så populær, at jeg troede, at det måtte være obligatorisk at blive vild med ham, så det gik jeg faktisk i gang med at vente på at blive…

Til min egen store overraskelse skete det ikke, i stedet begyndte jeg at se kvaliteterne i Holger, den kiksede (ja det var han altså lidt) storebror. Holger var centrum for at arrangere ting i weekenderne, han havde, og har stadig, en fantastisk evne til at få alle med, og til at gøre alle tilfredse, selv en lille 14-årig pige. Han var (og er stadig) fuldstændig ligeglad med hvilket tøj, han havde på, og hvordan håret sad.

Men jeg blev vild med ham, og mere end det, jeg blev hovedkuls forelsket i ham, som kun 14-årige piger kan være det. Jeg kunne ikke tænke på andet end Holger, jeg talte (næsten) ikke om andet end Holger, og alle omkring mig kunne se, hvad der var på færde. Jeg var selv af den overbevisning, at jeg skjulte det meget godt. Selvom jeg altid fandt en undskyldning for at komme til at sidde ved siden af Holger, snakke med Holger eller køre i samme bil som Holger. Jeg kunne Saybias sang “the day after tomorrow” udenad, den satte ord på min “hemmelige” forelskelse. Alle undtagen Holger, og min mor (som fortrængte det faktum, at hendes 14-årige datter var forelsket – som mor til tre piger kan jeg ikke bebrejde hende det, det er en skræmmende tanke) vidste, hvordan det var fat med mig.

En intens forelskelse

Det var faktisk ikke til at holde ud, så intenst var det. Derfor bad jeg også mange gange til Gud om, at han måtte fjerne mine følelser for Holger, hvis ikke det skulle være os to, og det kunne jeg faktisk ikke forestille mig, at det skulle, come on, hvem møder sin drømmemand som 14-årig og bliver gift med den første mand, hun forelsker sig i, og hvorfor skulle en voksen mand på 20 år være interesseret i en pige på 14? Derfor gik der også et helt år, inden jeg fortalte Holger om mine følelser.

Der var det også ved at være så tydeligt for alle, at en af os var nødt til at tage næste skridt, inden det for alvor blev pinligt, og da Holgers taktik var at lade, som om han ikke vidste, at det foregik, så var jeg ligesom nødt til at tage initiativet.

Mobilen eller bilturen?

Til det fik jeg anskaffet mig min allerførste mobiltelefon, det var forøvrigt en Nokia 3310, en klassiker. Holger havde et par måneder inden anskaffet sig sin første mobil, en Siemens håndværkertelefon. Nu havde vi altså en sikker linje at kommunikere på.

Ugen før vi blev kærester var vi på børnelejr og lave natløb. Efter løbet sad vi i køkkenet og hyggede, og jeg sad ved siden af Holger hele aftenen. Da timerne blev små, og jeg skulle hjem, tilbød Holger at køre mig og en veninde de knap 50 km hjem, min veninde og jeg fik det kringlet sådan, at hun blev sat af først, så jeg skulle køre nogle få kilometer alene med Holger. Jeg var fast besluttet på, at nu skulle det være, men mit mod svigtede, og Holger hjalp mig heller ikke ligefrem på vej. Det endte med, at vi brugte køreturen på at snakke om, at Holger ville sy mig en frakke af dyr, han havde kørt ned med bilen. MEGET ROMANTISK! Og forøvrigt noget, som blev brugt imod os til vores bryllup.

Men altså, da real life kommunikation ikke var vejen frem, tyede jeg til SMS. Det tog to dage, og omkring 100 sms’er, hvor jeg antydede at jeg var vild med ham og han ignorerede det totalt, inden jeg overgav mig og skrev noget á la det her til ham:

”Jeg er sikker på, at vi kunne være rigtig gode venner,
hvis ikke det var fordi, jeg var så forelsket.”

Hvortil Holger svarede:
”Hvem er du forelsket i?”

Da jeg læste det, var der noget inden i mig, der eksploderede…. og mit svar til ham lød sådan her:

”Dig, din store idiot!”

Hvad der derefter skete, er der ikke nogen af os, der kan huske, men da vi 10 minutter senere aftalte, at Holger skulle ringe mig op, var vi kærester.

Her brillierede han i øvrigt igen ved at ringe til mine forældres fastnetstelefon, som min far nåede at svare, i stedet for min mobil.

Så altså for at opsummere, så blev jeg som 15-årig kæreste med en 20-årig over SMS efter at have kaldt ham en idiot… Mere uromantisk kan det næste ikke blive…

Du kan følge med i, hvordan det gik med Annika og Holger på frugrønhøj.dk