Hjernevask af børn

Af Iben Thranholm Cand. teol. og journalist. Samfundsdebattør.
Iben Thranholm, Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Da jeg som barn gik i skole i Viborg, som på grund af Hans Tausen blev af en af reformationens knudepunkter, lærte jeg, at den sande kristendom først blev indført med Luther i 1536. Alt hvad der lå før det, gjorde man klogest i at holde sig langt fra.

Siden da er der dog sket store tilnærmelser mellem de protestantiske kirker og den katolske kirke, hvor man er kommet overens med nogle af reformationens stridspunkter, som fx retfærdiggørelsen ved tro. Men det lader ikke til, at man fra dansk side er fulgt med udviklingen, når det gælder undervisningen af skolebørn om reformationen.

Den populære børneentertainer og tv-vært Sigurd Barrett har netop udgivet en tegneserie i anledning af reformationsjubilæet med titlen: ” Sigurd fortæller om Luther”. Sigurd Barrett rejser for tiden landet rundt med et show af samme navn, hvor reformationen fejres med sang og teater for børn. Jeg har ikke selv set showet, men har læst Bjørn Thomassens omtale af det i hans klumme i Kristeligt Dagblad (d.17. juni 2017).

Barrett bruger tilsyneladende alle de værste fordomme om den katolske kirke til at iscenesætte sit show, som kulminerer i at paven siger “fuck” til Luther. Munkene fremstilles som fjender af den sande tro, og Luther fremhæves som den eneste, hvis fortjeneste det er, at Guds lys spredes. Karrikaturerne er åbenbart så grelle, at man kan være sikker på, at de børn, der har overværet Barretts show, fra nu af kun vil væmmes ved ordet pave, munk og den katolske kirke.

Det er med folkekirkens velsignelse, at Barrett rejser rundt og oplærer børn i den “rette” tro, det vil sige had mod den katolske kirke. Er den danske folkekirke virkelig ikke kommet længere i deres forhold til andre kristne? Der er plads til, at en imam kan prædike i Århus Domkirke og en præst, der bedriver dyretelepati, men den katolske kirke, kristne brødre og søstre forbliver forhadte.

I en tid med religionsdialog burde en figur som Sigurd Barrett, der har direkte adgang til børns sjæle, gøre det bedre end en gang fordomsfuld hjernevask og arbejde for en fredeligere og bedre verden ved at præge børn med et positivt syn på trosfæller.