Hvad er det dog du siger?

Vibeke Binderup, forfatter og inklusionspædagog

Mine forældre var h.h.v. sønderjyde og molbo, og der var sjældent de store udsving i sproget, så når jeg kom hjem med topkarakterer (den ene gang det skete), så var kommentaren: “Det var da ikke så ringe”.

Bandeord var ikke forbudt, det var bare ligesom ikke en mulighed. Jeg mindes ikke, at de nogensinde har råbt en eneste gang (Av! undtaget). Man sagde, hvad man mente, og behøvede ikke at sætte “trumfer” på for at understrege betydningen.

Jeg ved ikke, om det er min opdragelse, eller det er de mange år, jeg i skolen har arbejdet med børn med autisme, men hver eneste gang folk bander hører jeg, præcis det de siger….Og jeg undres.

Jeg besøgte en ven på kræftafdelingen og faldt i snak med patienten i nabosengen. Jeg spurgte ham, hvor han havde kræft, og han svarede venligt med et smil: “Jeg har kræftædemig ikke et sted i denne krop, hvor der ikke er kræft”.

Jeg har lige været sammen med en masse små før-skole-børn i en månedstid, skønne børn, der smiler og leger, mens de ofte bruger vendinger som “for helvede” eller ”for Fanden”. En pige bliver overrasket og glad for en forespørgsel og svarer spontant: “Ja for helvede, kom og vær med!”

En mor henter sit barn, der (næsten) ufrivilligt havde forsøgt brystsvømning i en mudret vandpyt: “Gud, hvor er du beskidt!”

En far havde en større diskusion med sit barn, om hvorvidt sønnen skulle svare på et givent spørgsmål: “Nu holder du din kæft og svarer på det du bliver spurgt om!”

En sød kollega kommer ind på personalestuen og ser en bunke jordbærkager: “Så for Satan, så er der dømt hygge!”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I Mathæus kap 15. står der: 10) Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: 11) Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.«
Og i Ordsprogenes Bog kap.5 v. 2 opfordres vi til at vælge vores ord med omtanke.

Det er måske blevet så normalt i vores lille land at proklamere det modsatte af, hvad man egentlig ønsker, at vi glemmer at lytte til betydningen… Det gør Gud bare ikke, og han er aldrig FOR Satan… Altid imod!