Det kimer nu til julefest

En af julens mest elskede og højtidelige salmer har 200 års jubilæum.

Salmen ”Det kimer nu” emmer af forventning, glæde og en fyldt kirke, mens danske familier i en times tid forlader anden og alle de andre forberedelser til julemiddagen for at høre juleevangeliet.

Julesalmen, som i den grad hører sammen med juleaftensgudstjenesten, er en gendigtning af Martin Luthers børnesalme fra 1535 “Vom Himmel hoch da komm’ ich her”. Salmedigteren Grundtvig offentliggjorde den nye danske salme lillejuleaften i 1817.

Juleklokkerne, som kimer i første vers, har kaldt folk sammen i de danske kirker. I salmen kimer klokkerne til ære for den himmelske gæst, fredsfyrsten, der blev født julenat. Samtidig kalder klokkerne os alle med på tur til Davids by, hvor englene synger for hyrderne.

På besøg i Betlehem

I salmen følger vi så de fattige hyrder fra marken ind til barnet – og her må vi takke Gud med glædestårer ”for miskundhed og nådebud”.

Det fjerde vers er en bøn og en lovprisning af Jesus. Hele verden er ikke stor nok eller rig nok til ham, en vugge med guld, perler og silke ville stadig være for ringe.

Og så fik han ikke engang en almindelig vugge. Himmelfyrsten valgte nemlig både rigdom, magt og ære fra. Han blev fattig, da han var rig, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige, skriver apostlen Paulus fem årtier efter Jesu fødsel.

Luther og Grundtvig udtrykker denne tanke således:

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

I vers 6 og 7 skifter fokus til mig selv. Med Grundtvigs ord opfordrer vi ”vor sjæl” til at være glad og sige Gud tak.

Velan, min sjæl, så vær nu glad
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Vers syv indeholder det lidt kryptiske ”ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol.”

Ifølge salmen blev Jesus født ved midnatstid. En stjerne lyste så kraftigt, at den ledte de vise mænd til barnet i krybben. Faktisk blev det så lyst, at hanen galede – fordi den troede, at solen var stået op!

”Jakobs stjerne”, som blev til en sol, er en reference til patriarken Jakobs land i 4 Mosebog 24,17. Her taler profeten Bileam om en fremtidig hersker, og det hedder bl.a. ”En stjerne opgår af Jakob, et herskerspir løfter sig fra Israel!”

Også præsten Zakarias, der blev far til Johannes Døber, talte om Jesus som det store lys, som ”solopgangen fra det høje” (Lukas-Evangeliet 1).

Lys over profetierne

De dunkle profetier, som vi finder i Det gamle Testamente, kan vi nu forstå. Barnet Jesus kaster lys over profetierne – og selv børn forstår nu det, som den store kong David sang om for godt 3000 år siden (se fx Salme 127,11-12 og 17).

”Med flammeord og himmeldåb” fortæller noget om, hvem Jesus var. Som voksen gik han rundt og fortalte om Guds Rige, så det tændte en ild i folks hjerter. Og han døbte – i modsætning til Johannes Døber – ikke kun med vand, men med Helligånden.

Reflektionen over de profetier, som nu er gået i opfyldelse med julens hovedperson, munder ud i en bøn. En bøn om at Jesus, som tog til takke med at blive født under kummerlige forhold, vil komme til os i vores fattigdom.

Ja, han kan faktisk holde jul i vore hjerter, så vi kan synge hans pris ligesom Kong David, der takkede Gud med sang og harpespil. Alt bliver nyt. Det er nytår, for efter Jesu fødsel er hvert år et Herrens år og Herrens år er Nåde-år.

Kom, Jesus, vær vor hyttegæst,
hold selv i os din julefest!
Da skal med Davids-harpens klang
dig takke højt vor nytårssang.

Så lyset i en mørk tid

Grundtvig skrev sin skønne julesalme midt i en mørk tid. Både bombardementet af København, statsbankerotten i 1813, tabet af Norge i 1814 og de tabte Napoleonskrige tyngede folk i fædrelandet. Og Grundtvig selv havde oplevet sin del af kriser og depressioner.

Men Luthers gamle salme genlød i hans tanker, og det blev til en julesalme fuld af lys og glæde i Grundtvigs gendigtning. ’Det kimer nu til julefest’ viser, hvordan Jesus Kristus kom til os som Verdens Lys for at bryde mørket, understreger Grundtvig-ekspert Bente Hansen i sin bog om denne julesalme.

Det kimer nu til julefest bliver regnet for en af Grundtvigs tidlige salmer. Han skrev omkring 1000 salmer, hvoraf nogle er oversættelser eller gendigtninger. Den Danske Salmebog indeholder 791 salmer – og N.F.S. Grundtvig skrevet de 163 af dem og lavet 90 gendigtninger.

Grundtvigs jul

Den store danske salmedigter havde varme minder om sin barndoms jul. Han voksede op i Udby ved Vordingborg, men blev allerede som ni-årig sendt hjemmefra – helt til Thyregod i Jylland – for at blive forberedt til latinskolen hos pastor Laurids Feld. I Grundtvigs salme ’Kirkeklokke! Mellem ædle malme’ taler han om barndommens jul:

Mens som barn på landet jeg var hjemme, / julemorgen var mit Himmerig,/ den du meldte mig med englestemme,/ kimed klart den store glæde ind.

Juletræet

I 1816-17 var Grundtvig midt i et opgør med forfatteren Johan Ludvig Heiberg, der i en komedie havde angrebet Grundtvigs ven, salmedigteren Bernhard Severin Ingemann. I komedien findes et juletræ – og derfor skrev Grundtvig imod juletræet, som han mente var et eksempel på tidens kolde forstandsdyrkelse.

Juletræet kom til Danmark fra Tyskland, og det første blev tændt i 1808 på herregården Holsteinborg i Sydsjælland.

I 1818 blev Grundtvig gift med Elisabeth (Lise) Blicher – efter en syv år lang forlovelse. Da parrets første barn, Johan, blev født i 1823, har Grundtvig haft et juletræ i hjemmet trods sin oprindelige modstand. Dette år skrev Grundtvig nemlig digtet ’Juletræet’, hvor han beskriver pynt som lys, nåle og fugle.

Men Grundtvigs julefest startede først den 25. december. Senere er vi begyndt at fejre juleaften.

Grundtvig tolkede Luthers salme

Grundtvig var inspireret af Luthers salme ”Vom Himmel Hoch”, da han skrev den danske tekst ’Det kimer nu til julefest’.

Reformatoren Martin Luther, der var bevidst om værdien af kristelig oplæring, skrev i 1535 den tyske salme som en børnesalme.

Musikken til ’Det kimer nu’ er skrevet af komponisten Carl Christian Nicolaj Balle (1806-1855). Han var præst i Vesterbølle og Nebsager og har ud over ’Det kimer nu’ (1850) også skrevet melodien til ’Et lidet barn så lysteligt’.

Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunge under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder høre nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådebud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændtes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol.

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og Himmel-dåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær vor hyttegæst,
hold selv i os din julefest!
Da skal med Davids-harpens klang
dig takke højt vor nytårssang.