Gud bevare Danmark!

Dronning Margrethe bestræber sig på at samle nationen i sine nytårstaler.
Hun tager gerne et aktuelt emne op, som optager mange, men det kan være kontroversielt.
Men det er stensikkert, at hun vil slutte med ”Gud bevare Danmark” – og mene det!

Dronning Margrethe har flyttet sig, siden hun i 1984 brugte udtrykket ”dumsmarte bemærkninger”. Det fortrød hun senere. Men hvad vil hun sige i aften?

Vil du vædde på, om dronning Margrethe siger ”søens folk” i sin nytårstale i aften? Det kan du være næsten sikker på, at hun ikke gør. Det gør hun nemlig aldrig.

Eller tror du, at hun siger ordet ”abdicere”? Det gør hun næppe. Selv om dronningen er 77 år, og kronprins Frederik står og tripper i kulissen, har hun i tidligere interviews gjort det klart, at hun ikke har i sinde at gå på pension.

Margrethe plejer heller ikke at bruge nytårstalen til at komme med nyheder. En undtagelse var forrige år, hvor hun sprængte nyhedsbomben om, at prins Henrik gik på pension. Så, man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig…

Bookmakerne har haft travlt med at gætte på, hvad dronningen vil sige, og hvad hun ikke vil sige. Sådan er det hvert år. Man skal spille på, hvad hun nævner af ord i talen, og det spænder lige fra ”Grønland”, ”fællesskab” og ”Kronprinsessen” til ”stegt flæsk” og ”Kim Jong-Un”.

”Glæde” sagt 61 gange

Hvert år satser mange danskere penge på, at hun siger ”søens folk”, og taber hver gang. Hun har nemlig aldrig sagt det. Det var hendes far, Frederik 9., der brugte udtrykket, men af en eller andet grund hænger det ved Margrethe.

Hun nævner så godt som sikkert heller ikke Kim Jong-Un eller popsangeren Gulddreng, for skulle hun gøre det, vil en spiller få pengene 250 og 500 gange igen. I øvrigt plejer dronningen slet ikke at nævne personer, der ikke hører til hendes familie, så vi skal nok heller ikke forvente hverken Donald Trump eller Lars Løkke Rasmussen nævnt.

Derimod er der god sandsynlighed for, at hun siger ”prins Henrik”, ”Grønland” eller måske ordet ”glæde”, som hun har sagt 61 gange i sine nytårstaler. Listen toppes af ”Danmark”, som hun har sagt 241 gange, efterfulgt af ”samfund”, 137 gange, og ”verden”, 127 gange. Grønland og Færøerne har hun nævnt henholdsvis 89 og 74 gange siden sin første nytårstale i 1972. Indtil 2009 brugte dronningen næsten hvert år ordet ”atter”, men har siden sagt ”igen”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ordene ”klima” og ”terror” har været nævnt nogle gange i dronningens nytårstaler, og med årets terrorangreb i bl.a. Manchester, London, Barcelona og Stockholm er det sandsynligt, at hun igen bringer terroren op. Også Reformationsjubilæet i år og Aarhus som Kulturhovedstad 2017 er der gode chancer for bliver nævnt.

Det er næsten sikkert, at hun vil sende en hilsen til de udstationerede danske soldater. Det er kun sket én gang i de seneste 10 år, at Margrethe ikke har sagt ”soldater” i en nytårstale.

Gud i vold

Det er stensikkert, at hun vil slutte med ”Gud bevare Danmark” – og mene det! Det er en kendt sag, at dronningen efter tronskiftet fik et fornyet forhold til Gud og en personlig tro, sådan som hun har fortalt i mange interviews.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Da Frederik 9. døde i 1972, og Margrethe blev kronet til dronning, oplevede hun et ansvar så tungt, at det fik hende til at søge hjælp hos Gud. I et interview med forfatteren Thorkild Hansen i Berlingske Tidende i 1991 sagde hun:

”Da min far døde, erfarede jeg, hvilket tungt ansvar, der blev lagt på mine skuldre. Hvor skulle jeg hente hjælp? Jeg fandt intet fra nogen menneskelig side. I min nød søgte jeg Gud, jeg vendte mig til ham med brændende bønner. Jeg stolede på de løfter, som min Frelser havde givet, da han gik hernede på jorden. Pludselig begyndte der at ske noget, jeg oplevede, at jeg ikke mere var alene, jeg havde fået del i noget nyt”.

”Jeg var overrasket, for sandt at sige havde jeg hidtil kun teoretisk troet på Guds eksistens, og at det kun var almindelig sædvane at tro på Gud. Nu var jeg blevet vækket op med en revolution i min indre verden. Gud blev en virkelighed for mig”.

Hun har været ret åben om sin kristentro, og i årenes løb har den da også kastet mange avisoverskrifter af sig som fx disse to: ”Dronningen advarer mod reinkarnation” og ”Jeg kan sagtens få den videnskabelige verden til at gå hånd i hånd med troens verden”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I et interview fra 1979 fortalte Margrethe om sit forhold til døden:
”Den, der er død, er i hvert fald i Guds hånd, og der behøver ingen at være bange for at være, selv om vi skammer os grundigt over det, vi har gået og lavet. I den hånd behøver vi ikke at være bange for at være. Dér er vi, hvad enten vi lever eller dør, som Paulus siger”.

Et år sluttede dronningen, hvis valgsprog er ”Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke” sin nytårstale ret bramfrit og sagde: ”Gud i vold – godt nytår”.

Gammel tradition

Majestætens nytårstale er en tradition, der går tilbage til Christian 9., som i 1880’erne holdt en nytårstale kaldet ”skåltale for fædrelandet”, og under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Den blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.

Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: ”Gud bevare Danmark”, som senere blev genoptaget af Frederik 9. og fortsat af Margrethe. Også Christian 10. sluttede sine nytårstaler med bøn og velsignelse af nationen. Det fik en særlig symbolsk betydning i besættelsesårene, hvor Christian 10. regerede. Fra 1941 blev kongens nytårstaler radiotransmitteret, og i 1958 tv-transmitterede Danmarks Radio for første gang talen, der blev holdt af Frederik 9.

Siden 2010 har danskere ude i verden kunnet følge nytårstalen direkte på internettet.

Sidste år betød et nedbrud hos Yousee, at mange danske tv-seere ikke kunne se nytårstalen, hvilket udløste et sandt ramaskrig, som blot bekræftede, at det er en tradition, som danskerne nødigt vil undvære. Normalt plejer godt og vel 2 millioner danskere at kigge med, men sidste år var der 778.000 færre end året før, hvilket højst sandsynligt skyldtes Yousee-nedbruddet.

Små dumsmarte…

Majestæten må ikke udtale sig politisk, men ind imellem har Margrethe været debatskabende. Også i nytårstalerne. Den mest berømte er nytårstalen fra 1984, hvor dronningen skosede danskerne og lancerede udtrykket ”dumsmarte bemærkninger”, da hun talte om flygtninge.

”Når vi ser dem stå famlende over for vort livsmønster og vort sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden, og skuffelserne melder sig på begge sider. Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder”.

Den bemærkning fik hun en voldsom ballade over.

Har flyttet sig

Men dronningen har flyttet sig i hele flygtninge/indvandrerspørgsmålet, siden den famøse bemærkning i 1984.

I et interview med journalisten Annelise Bistrup i 2005 kaldte dronningen det selv for ”rablende naivt”, at hun havde sagt, som hun gjorde i 1984-talen. I 2015 sagde hun i et opsigtsvækkende interview i Berlingske med overskriften ”Vi skal ikke lade os kyse”, at hun nok ikke ville formulere sig sådan i dag, og at vi skal turde stille krav til folk, der kommer til os udefra.

”Jeg gætter på, at De stikker til den »dumsmarte«, og jeg ville næppe sige det samme i dag, set i lyset af hvordan det har udviklet sig. Det er klart, at når et samfund modtager mange mennesker udefra, må man også stille det krav, at de forstår, hvor de er kommet hen. Vi vil gerne give plads, men de er kommet til vores samfund, og de kan derfor ikke forvente, at deres gamle samfundsmodel bare kan videreføres her i landet. De skal kunne gå i moske, når de gerne vil – det skulle bare mangle! – men når de begynder at gøre ting, som ikke stemmer overens med det store mønster i det danske samfund, må de indse, at den går ikke.«

Danskhed og kristendom

Sidste år udkom så bogen ”De dybeste rødder”, hvor Margrethe til journalist Thomas Larsen sagde, at hun ikke kan forestille sig et Danmark uden kristendommen. Hun erkendte også, at det har vist sig sværere at integrere visse indvandrergrupper, end hun havde troet. I bogen siger hun:

”Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid”.

Og endelig var der nytårstalen sidste år, hvor dronningen sagde, at flygtninge må tilpasse sig det danske samfund med dets historie, dets traditioner, dets sæder og skikke.
Margrethe var ret klar i mælet, da hun talte om danskheden:

”Har vi brug for at være danske? Har nationalitet overhovedet betydning i det moderne industrialiserede verdenssamfund? Sikke et spørgsmål at stille!”

Når dronningen har flyttet sig i sine holdninger siden den famøse 1984-nytårstale, hænger det sammen med, at fælleskab og sammenhængskraft er nøgleord for hende. Dét, at Gud må bevare Danmark, ikke som en uforanderlig størrelse, men som et trygt sted at være, er for dronningen ikke bare en tom frase, men noget, der virkeligt ligger hende på sinde.

Samler nationen

Jes Fabricius Møller, der er historiker og har skrevet bogen ”Dronning Margrethes nytårstaler 1972-2008”, siger, at det for dronningen handler om at samle nationen:

”Nytårstalen handler om at identificere to synspunkter og formidle imellem dem. Det er hendes opgave, for hun er dronning for hele biksen. Også for dem, der stemmer på Enhedslisten, uanset om de vil det eller ej. Hun skal tale, så alle føler, de bliver hørt”.

Han nævner nytårstalen 2005 lige efter kommunalreformen, der var meget kontroversiel, som et godt eksempel på, at dronningen får omtalt et ømtåleligt emne uden at tage parti. I talen fik Margrete formuleret sig sådan her:

»Gamle mønstre skal brydes op, nye dannes, og det kan ikke undre, om det også gør mange usikre på, hvordan det vil påvirke deres hverdag. (…) Danmark møblerer om i sine stuer. Der rives vægge ned, og nye døre slås igennem. Det vil nok kræve lidt tid, før vi alle vænner os til det og finder ud af, hvor alt nu er kommet til at stå. Men det er det samme hus og den samme familie”.

Jes Fabricius Møller mener, at det viser en samlende regent, som bruger den stærke metafor, at vi bor i samme hus og bare lige skal have flyttet rundt på møblerne.

”Jeg vil ikke sige, at det er Dronningens fortjeneste alene, men derefter er der ingen, der har diskuteret kommunalreformen på samme måde. Der tjente nytårstalen et politisk formål i den forstand”.

Nytårstalen i aften kl. 18 transmitteres fra i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.