Lena Løbner – Himmel og jord

Der er kun én Lena Løbner. Har du hørt stemmen på et af hendes tidligere albums, er du ikke i tvivl om, hvem du hører – og hvad du får. For er der sagt Lena Løbner, er der også sagt stemning.

Lige fra den første LP „Som en blomst“ har Lena formået at skabe en særlig klang, rytme og atmosfære i sine sange. Der er følsomhed, blidhed og liv i sangene, der stilmæssigt er en blanding af rolig jazz, country og lidt latin. Men vigtigst af alt er der tid.

Lena Løbner har ikke for vane at fylde ethvert tomrum i sangen med uendelige fraseringer a la Mariah Carey. Hun synger rent, og hendes stemme har en næsten skrøbelig klang.

Teksterne er ikke komplicerede, men minder til tider om lovsangskor, der er skabt til at synge igen og igen. Og den skrøbelige, u-fraserede og rene stemme er med til at invitere lytteren med ind i sangen på en måde, så man får lyst til om ikke synge med, så i det mindste tænke over ordene.

Når jeg lytter til denne cd, bliver jeg godt til mode. Og den effekt skal Lena Løbner have ros for at kunne skabe. Det er ikke enhver, der som Lena får sin musik spillet på psykiatriske afdelinger rundt i landet, og med det resultat, at mennesker med depressioner oplever at blive hjulpet.

Det faktum får mig næsten til at glemme, at der på trods af et godt musikalsk set-up rent melodi- og stilmæssigt ikke er så meget nyt fra Lena på denne cd. Men for nye lyttere er det slet ikke noget problem. For som altid er Lena Løbners musik „lige til at spise“.