IT-manden tager også Gud med på arbejde

Mark Stewart fra Los Angeles har boet størstedelen af sit liv i Danmark. Og han tager Gud med på arbejde – hver dag…Kan man være en kristen IT-medarbejder? Hvis ja, hvad betyder det så? Skriver man kristne edb-programmer? Arbejder man kun med kristne? Det er spørgsmål som disse, Mark Stewart vil have os til at tænke over.Hvad betyder det, at vi er kristne i vore job? Betyder det bare, at vi overfalder kollegerne med invitationer til kristne arrangementer og deler traktater ud – eller påvirker det også det, vi gør. Standard, kvalitet, kreativitet.
Hvordan bringer man i virkeligheden sit gudsliv ind på sin arbejdsplads, så det for alvor gør en forskel?
– Jeg havde et møde en dag med to fyre, som ville sælge firewalls, fortæller Mark Stewart, som er ansat i Kristelig Fagbevægelse i Randers:
– Vi var alle kristne, så vi talte om, hvorvidt man kan tale om bibelske principper i programmering. Det har været så populært at sige WWJD (What would Jesus do – hvad ville Jesus gøre). Men hvad ville Jesus gøre, hvis han var programmør? Hvad kan jeg gøre, for at gøre en forskel? Arbejde er ikke længere bare noget, jeg gør. Det er blevet et ansvar, jeg har, forklarer Mark Stewart.

Gør jeres arbejde med god vilje som et arbejde for Herren og ikke for mennesker.
Efeserbrevet kap. 6, 7

Da Mark Stewart kom til Danmark, havde han ikke nogen fornemmelse af, at han var her for at blive. Han var 19 år gammel, da han ankom til Vejen for at deltage i en DTS – en discipeltrænings-skole på Ungdom Med Opgaves danske base der. Faktisk vidste han ikke ret meget om Danmark. En skolekæreste var taget hertil som udvekslingsstuderende, og kort tid efter havde en dame fra hans lokale kirke givet ham en folder, som fortalte om skolen.

– Jeg bestemte nu, at det ikke var en skole for mig, fortæller Mark Stewart: – Der stod nemlig, at man skulle gå fra dør-til-dør, og det var i hvert fald ikke noget for mig.
Et år senere kom pjecen pludselig frem igen. Denne gang rejste han til Danmark.
På skolen mødte han Inger Lise, og det var det, der fik ham til at blive – og grunden til, at han i dag bor og arbejder i Randers. Ja, og så Anne på 24, Steven på 22 – og Mike på 19.

På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.
1. Mosebog 2,2

Mark Stewart voksede op i Los Angeles som nummer otte af ni søskende – i et solidt middelklassehjem. Hans mor var hjemmegående, hans far ingeniør. Familien gik i kirke hver søndag – i den lokale presbyterianske. Men en dag, da Mark var 13 år gammel, var han inviteret til møde hos Teen Challenge.
Her hørte han for første gang, at man kan have et personligt forhold til Gud. Det ramte ham lige i hjertet, og før han gik hjem, havde han givet sit liv til Jesus.
– Det var min første omvendelse. Men jeg glemte det lidt efter lidt, for til hverdag var det ikke noget, der havde den store indflydelse, fortæller Mark Stewart.
Indflydelse havde kammeraterne til gengæld. Og da han begyndte at gå i high school, var kammeraterne begyndt at ryge marihuana og feste temmelig vildt. Mark havde fuldtidsjob ved siden af skolen, så han havde penge. Derfor fandt vennerne det rimeligt, at det var ham, der købte. Det blev efterhånden lidt for hedt for Mark, som gik til ungdomspræsten i kirken med sit dilemma.

– Han var helt klar i det han sagde. Fordi mine venner var omkring mig både i fritiden og på job, sagde han: ”Kvit jobbet, kvit vennerne og omvend dig!” Og da omvendte jeg mig. Sådan for alvor. Det var min anden omvendelse, og denne gang betød det virkelig noget for mig. Nogle år efter var Mark i Danmark. Her var han som nævnt elev på en discipeltræningsskole, som viste sig at være helt anderledes end noget, han havde oplevet før. Mange ting faldt på plads – i dag kalder han det selv sin tredje omvendelse.

Se, jeg har udvalgt Besal’el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde
2. Mosebog 31,2-3

Da Mark mødte Inger Lise, blev han
i Danmark.
Her er de en tidlig morgen ved deres sølvbryllup.

I de følgende år var Mark involveret i UMO Danmark. Han ledte den sidste DTS, før arbejdet lukkede i 1981. Siden var han med til at starte det igen i 1985. Han har siden været med i bestyrelsen og siden 1997 som landsleder for Kings Kids.

Det var i bestyrelsen, han i 2001 hørte, at man endnu engang manglede en leder til DTS’en. Gennem en årrække havde det været et problem, at man fik en leder for én enkelt skole, og når de så rejste videre, fulgte der som regel en del af staben med. Alt i alt en utilfredsstillende situation for UMO Danmark.
– Jeg endte med at melde mig til at lede skolen. Det betød godt nok at jeg var ene stab. Inger Lise blev mere og mere involveret efterhånden, og vi ledte DTS’erne i tre år.
Tilbage i 2001 var der så en uge, hvor der ingen underviser var på skemaet.
Gruppen besluttede sig for at tage i sommerhus for at komme lidt væk fra Sjellebro.
– Jeg havde taget nogle videoer med Lana Copes undervisning med. Emnet var ”Discipling the Nations.”
Jeg tror nok, de endte med at tale mere til mig end til nogen af de andre. Hun siger for eksempel, at hvis man brokker sig over, at skolevæsenet er ugudeligt, at politikerne er sådan og sådan, og at alt er mørkt… jamen, hvad er så mørket – det er manglende lys.
Det slog mig. Vi kan ikke pege fingre og sige, at det bare er fjenden og så gå i åndelig krigsføring mod det. Det er blevet mørkt, fordi vi har været passive, så fingeren peger på os selv. Hvad gør vi for at forandre vores samfund? Hvad er evangelisation? Handler det bare om at få folk i kirke, så jeg kan få god samvittighed? Eller er der mere?

– I Rwanda var der over 80% kristne, da folkemordene startede. De var altså kristne. Men det er ikke nok at gå i kirke.
Vi må også lære folk, hvad bibelske principper betyder for vores liv. Hvad for eksempel ærlighed og trofasthed rent praktisk betyder for min hverdag. Når Mark Stewart i dag læser Bibelen, så springer ord om arbejde og arbejdere ud mod ham. Og han fortæller engageret om Bibelens holdning til det at starte firma, at låne penge og give til de fattige og at være en ærlig forretningsmand. Praktiske principper, som Gud har ønsket, vi skal lære – og undervise andre i.

– En DTS er en rigtig god skole, når det gælder at få folks gudsforhold på plads. Men et af formålene er at træne folk til mission. Statistikkerne viser bare at 80% rejser hjem og begynder at arbejde efter skolen. Og fordi de er undervist til mission er det med en lidt splittet indstilling til det at arbejde. De har fået indtryk af, at man er mere verdslig, når man har et almindeligt job frem for at være i fuldtidstjeneste. Vi må lære folk, at vi er kaldet til at være kristne hver dag 24 timer i døgnet. Vi er forvaltere – uanset om vi arbejder i et supermarked, på missionsmarken eller i en kirke. Uanset hvad jeg laver, må jeg spørge mig selv ”Hvordan kan jeg være en kristen her?” Vi er kaldet til at være hoved og ikke hale – det vil sige gå foran og vise andre vejen. Vi må have kristne ud af verdslig vs. hellig tanken og i stedet tale om at leve fuldt ud hver dag.
For øjeblikket er Mark Stewart ikke helt sikker på, hvordan næste etape skal se ud. Han drømmer om at lave en DTS rettet mod at sende folk hjem i arbejde efter endt træning. Men han kunne tænke sig at få budskabet videre ud. At invitere til konferencer eller emnedage om hvordan vi kan få det meste ud af vores arbejdsliv. At få os alle sammen til at tage ansvar for det vi gør mellem 8 og 16 i stedet for at tro at tjeneste er noget man gør i kirken.

Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Matt. 25,21