Vi må bryde op, når han kalder

Det er godt at blive set, især af nogen, der vil os det godt. Jesus så tolderen Levi, som vi også kender under navnet Matthæus. ”Følg mig” sagde Jesus, og han rejste sig og fulgte Jesus.

Havde han ikke rejst sig, var han ikke blevet flyttet et andet sted hen i sit liv. Så enkelt kan det siges. Levi troede vel, at han havde fundet sin plads i livet bag noget, som minder om et skrivebord. Men Gud havde en plan med ham. Jesus kaldte ham ud af den virkelighed, han var i, og som nok var hele verden for ham. Den virkelighed havde han sikkert selv valgt, da han blev tolder og dermed ansat af den romerske besættelsesmagt. Det arbejde gav ham brød på bordet, men kostede ham også hans gode navn og rygte.

I Guds virkelighed kan alt ske

Jesus kaldte ham ind i Guds Riges virkelighed. Det er der, hvor vores liv ikke længere er bestemt af, hvem vi er, hvad vi har gjort, eller hvilke planer vi har for os selv og vores liv. Levi rykkes ud over grænsen, som havde været omkring hans liv og snævret det ind. Han befinder sig pludselig i Guds virkelighed, hvor alt kan ske, og hvor det velkendte er sat ud af kraft.

Han bad ikke selv om det. Det sker for ham. Det er en gave. Det er nåde, når Gud møder os og vender op og ned på alt.

Det første, Levi gør, er at invitere Jesus ind i sit hjem sammen med dem, han plejer at være sammen med til daglig. Samme dag er det kendt for enhver, at han er blevet discipel og følger Jesus. Alle hans venner og bekendte møder Jesus på nærmeste hold. Han putter ikke med noget. Det er så gennemgribende, hvad der er sket, at han sikkert slet ikke er i stand til at skjule det, selv om han ville.

Heldigvis ser han

Men nogen får ondt af det. Det skel, som var der i forvejen, bliver tydeligere. Toldere og synder er ikke godt selskab. Hvordan kan Jesus få sig selv til at være sammen med dem? Heldigvis kan han det. Heldigvis ser han dem, der har sat sig det forkerte sted i livet og er sammen med de forkerte venner.

Heldigvis ser han. Han ser også dem, som ikke har plads til de forkerte, og som dadler andre.

De raske har ikke brug for læge, siger Jesus, det er de syge, der har det. Det er ikke retfærdige, Jesus kalder – dem, som klarer livet og livet med hinanden og med Gud på bedste vis. Det er syndere, han kalder, rigtige syndere, der ikke kan lægge det syndige liv fra sig, og som lever af synderens forladelse, fordi de ikke kan få deres liv til at lykkes. Dem sidder han til bords med. Dem vælger han. Dem kalder han til at være med i flokken, der følger ham. Dem dør han for. Og dem opstår han for, så de kan følge ham ind i Guds himmelske verden.

Og han taler om brudgommen. Brudgommen kommer til den udkårnes hjem for at hente hende og bringe hende til sit eget hjem. Han er brudgommen, der er kommet for at åbne sit hjem i Himlen. Han kalder bruden frem. Han udvælger og giver alle en plads. Og hver gang han spiser sammen med toldere og syndere og alle andre, der vil være med, er det en fest, der peger frem på den endelige fest i Himlen.

Alle må bryde op

Han må selv hente dem, der skal med. Han må selv hente alle, for ellers var der ikke nogen, der fandt vej. Heller ikke dem, der klarer sig bedst. De har også brug for at blive mødt og begynde forfra og forstå, at Jesus kalder én ad gangen. Alle må bryde op og følge ham for at kunne være med. Også farisæerne.

Det er de gode ord, de nådefulde ord fra Gud, at Jesus kalder enhver af os. Overraskende og forunderligt er det for os, at han kalder netop mig, der hvor jeg er i mit vellykkede eller mislykkede liv.

Måske har han kaldt mange gange før, og du brød op og fulgte ham. Nu kalder han igen.

Søndagens tekst: Mark. 2, 14-22

Levis kaldelse
14Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde der. »Kom med mig!« sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple. 15 Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre »syndere«, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret. 16 Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: »Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?« 17 Jesus hørte det og svarede: »Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‘frelste’ jo ikke, at de har brug for!«

Jesus kommer med en ny lære
18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: »Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?« 19 »Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,« svarede Jesus. 20 »Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste. 21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. 22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges – den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.«