Indvielse til faste med aske på ens hoved…

Er det ikke noget aparte noget, sådan ved siden af?Vi er ikke så vant til den slags her i dannevang. Men vi er begyndt at opdage noget gammelkendt, som lever i dag i de fleste kulturer på kloden: At det indre og det ydre hænger sammen.

Af Flemming
Baatz Kristensen
Sognepræst ved Sct. Pauls Kirke, Århus

Som kristne tror vi, at Gud har fået krop for at indgå forbindelse med os, der også har krop og det både på det ydre og det indre plan.
Vi er ved at blive naturlige igen, når vi forsigtigt og nysgerrigt åbner op for gammelkendte, hos os glemte og oversete, men så småt tilbagevendte ting.
Og vor læremester Jesus siger ikke ”hvis I faster”, men ”når”. Og det selv om Han begrænser fasten. Den har dog sin tid og plads selv i glædens religion, hvor det kommende Guds rige ikke levner plads til faste, alene til glædesudfoldelse fordi Gud da er alt i alle.
Men her på jorden, hvor Guds rige godt nok er begyndt, men endnu ikke er kommet fuldt ud, her er der en tid til at faste. Faste for siden at kunne feste! Faste for at kunne stå fast!
Hvad varetager fasten i livet? Hvorfor skal vi faste? Fasten har tre retninger: Først forholdet til Gud. Fasten har med vort forhold til Gud at gøre.

Det bliver let så sært overfladisk, navnlig hos os lutherske og ikke mindst i hyggelige, rare Danmark. Vi retfærdiggøres og frelses af Guds nåde, uforskyldt, ved troen på Kristus alene, uden gerninger, en sandhed, der kun kan tilegnes ret af et menneske, der har set hvem det selv er. Og det gør vi ofte ikke.
Vi gør nåden billig, som tyskeren Bonhoeffer, som blev henrettet af tyskerne kort før befrielsen, fordi han var med i mordplanerne mod Hitler, udtrykker det. Han siger: ”Billig nåde er at forkynde tilgivelse uden bod. Billig nåde er dåb uden kirketugt, nadver uden syndsbekendelse, tilsigelse af syndernes forladelse uden personligt skriftemål. Billig nåde er nåde uden efterfølgelse, nåde uden kors, nåde uden den levende, menneske-vordne Jesus Kristus”.

Her overfor placerer han den dyre nåde: ”Den er dyr, fordi den kalder til efterfølgelse, nåde er den, fordi den kalder til Jesu Kristi efterfølgelse…
Dyr er nåden frem for alt, fordi den har været dyr for Gud, fordi den har kostet Gud hans Søns liv – ’I blev købt dyrt’ -, og fordi det, som har været dyrt, ikke kan være billigt for os…
Det rammer os som et nådigt kald ind i Jesu efterfølgelse, det kommer som et tilgivende ord til det ængstede sind og det sønderknuste hjerte… Lykkelig den, for hvem Jesu Kristi efterfølgelse ikke betyder andet end livet af nåden, og for hvem nåden ikke betyder andet end efterfølgelse”. Skaf jer Bonhoeffers ”Efterfølgelse” og brug den i jeres fastefordybelse!

Fastens fordybelse, refleksion, eftertanke er netop udtryk for en fornyet erkendelse af den dyre nåde. Vi er dyrt købt, så dyrt, at det må koste mig selv, at jeg må hengive mig til ham af ganske hjerte og intet skal hindre mig i det. På ny blive en helhjertet kristen, der frygter, elsker og stoler på Gud alene. Kun synderen kan få nåde, når han ikke vil have sin synd retfærdiggjort, men synderen selv. Reklame for kildevæld: ”Jo mere du har syndet, des mere har du brug for renselse”. Renselse, der batter, i det personlige skriftemåls rum.
Af kristne kan og skal der ikke kræves noget personligt skriftemål, men der er noget om, at det er dér, vores hovmod bøjes, så vi ikke kan nøjes med den billige nåde, men er i ægte behov for den dyre nåde. I hvert fald totalinvolvering af os selv. Kristendom skal være ’by heart’, ikke kun ’by brain’, mening, synspunkter, men opleves, eller bedre udtrykt: Erfares i vore liv. Dernæst, fastens anden retning: Ind mod mig selv.

Det indre arbejde. En tid til fordybelse, til ændring af dårlige vaner, til en tid med andre vaner… Mine værdier. Katarsis af min selvfølgelighedstankegang. Vi skal finde de virkelige værdier, dem, der holder og ikke nøjes med de slidte og opbrugelige værdier. (Matt. 6,19-21).
”Øvelse i livsmod, livslyst, selvbesindelse og i at vandre med Gud” er den sigende undertitel til Martin Lönnebos bog om Kristuskransen med samme hovedtitel. Træde til side, ro, bøn, fordybelse…

Hvad skal jeg? Integritet. Vær helt menneske. Fastens tredje retning: Ud mod andre.
Fasten har altid en etisk side ved sig, ellers bliver den usund og for indadvendt, og når vi vender os mod Gud for at finde Ham begynder og ender det altid med, at Han skubber os ud i mødet med det kon-krete medmenneske. Esajas kapitel 58 taler om den etiske faste.
Være konkret overfor næsten: giv ham klæder på: Jak.2. Brevet. Telefonopringningen. Være sammen med ham/hende. Ikke bare dyrke mig selv og mine interesser og lyster. Have og give tid til hinanden. Dette faste-liv er det vi nu udfordres til at begive os ind i.

Ja, vi kan godt vove det, for faste kan vi, fordi vi har fået skænket værdighed og har værd og er elsket. Derfor faste ud af taknemmelighed, værdsættelse af denne dyre og dyrebare nåde, der forpligter på et nådens liv ud af glæde, og ja dertil. At faste betyder at indse livets kampvilkår.
Fristelser og prøvelser. Anfægtelser. Satan og dæmoner. I fastetiden skal vi sørge for næringsrigtigt kost. Og bringe vort liv i forbindelse med Kristi lidelse og død og siden med opstandelsen.
Øve os i at dø for at leve. Forberede os til at fejre opstandelsens fest til Påske.
Så med tårer, høster med jubel.
Ørkenperle og bekymringsløshedsperle. Nattens perle og opstandelsens perle.
Mellem de to perlepar: kærlighedens perler… drømme, takke-forbønsperlerne.

Kunne bære kors for siden at kunne bære krone. Fasten sporer os ind på det. Alt det her kan gå hen og blive falsk, udvendig, uden dybde, pjat, for mennesker, for at gøre sig til. Det gør Jesus og Bibelen radikalt op med!
Nej, riv jeres hjerter i stykker, ikke jeres tøj. Alvor, til benet, aske, faste. Indre og ydre i eet. For Gud. Men den ægte faste bringer megen velsignelse med sig: Joel 2,18: Da brænder Herren af nidkærhed for sit land. Es. 58,8-9: Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!Matt. 6,18: Din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”

Så man næsten ikke kan få holdt op med at faste, men det skal vi nu, for nu skal siden høste frugten af denne fordybelse.