Fra projektleder i bank til konsulent i slumprojekt

Udviklingskonsulent Peter Herum har i godt et år boet i Kairo, hvor han arbejder med sociale udviklingsprojekter,
der skal forbedre forholdene for fattige familier i Egypten.For godt et år siden sagde Peter Herum for en tid farvel til jobbet som projektleder i BG Banks hovedsæde i København for at søge nye udfordringer i Egypten.

– Det gjorde et stort indtryk på mig første gang, jeg stod i slummen og så, hvordan mennesker lever der, siger Peter Herum, som flere gange har besøgt slumområdet Zerzara i Port Said, der mest af alt ligner en beboet losseplads. Han ønsker at gøre en forskel

Peter Herum rejste sammen med sin kone, Christa, og deres to børn, David og Jonas. Han skal i to et halvt år arbejde for Den koptisk-ortodokse Kirkes udviklingsafdeling i Egypten. Arbejdsdagen bruges fortsat på projekter, men hvor det før handlede om udvikling inden for finanssektoren, drejer det sig nu om sociale udviklingsprojekter, der skal hjælpe fattige familier til at forbedre deres livsvilkår.
Et af de projekter, Peter Herum har brugt megen tid på, er for nylig blevet søsat i havnebyen Port Said, der ligger ved Suezkanalens udmunding i Middelhavet.
Der er flere slumområder i byen. Et af dem er Zerzara. Der hænger en sødlig stank af forrådnelse over området. Kvinder står og snakker under vasketøjet på snore mellem de rustne blikvægge, mens børnene løber rundt og leger mellem stumper af papir, plastik og pap. Indimellem baner en æselkærre læsset med affald sig vej ad de ujævne jordveje, der ligger som en labyrint mellem de lave skure. Mange af mændene i Zerzara er skraldemænd. De samler affald inde i Port Said, kører det ud på lossepladsen, sorterer det og sælger metal og andet, som kan omsættes til penge.

Slummen gør indtryk

Det er ikke en beskæftigelse, der giver familierne en særlig høj indkomst, og de fleste kvinder er arbejdsløse. Ud over mor og far er der tit mellem tre og fem børn i hver familie, og de har i gennemsnit omkring 200 kroner at leve for om måneden. Det svarer til under en tredjedel af en gennemsnitlig månedsløn i Egypten – men på lossepladsen er det, hvad en hel familie har at leve af. Det er under FN’s fattigdomsgrænse og forklarer, hvorfor disse familier hovedsagelig lever af bønner og brød og kun sjældent får kød.
Fattigdommen rammer både børn og voksne. I de små blikhytter, er der ofte kun ét rum, hvor familien kan opholde sig. Dårlig hygiejne og dårligt drikkevand forringer sundhedsforholdene, og hvis en person bliver syg, har familien måske ikke råd til at betale for den nødvendige behandling. Flere af børnene lider af underernæring og sygdomme, der er en følge af, at de ikke får tilstrækkelig sund kost. Der er også risiko for, at børnene pjækker fra skole eller helt dropper ud af skolen.
– Det gjorde et stort indtryk på mig første gang, jeg stod i slummen og så, hvordan mennesker lever der. Samtidig blev det en understregning af, at det er vigtigt at gøre en forskel, siger Peter Herum.

Mikrolån til kvinder

Det nye projekt med mikrolån skal hjælpe arbejdsløse kvinder fra slumfamilierne, så de kan komme i gang med et arbejde, der kan skaffe dem og familien en ekstra indtægt.
– Vi kunne godt uddele mad til disse familier, men det ville vi ikke have penge til i ret lang tid. Derfor er ordningen med mikrolån meget bedre. Herved kan vi hjælpe dem til at blive selvforsynende og få sig en varig indkomst, siger Sara Nakhla, der er direktør i Den koptisk-ortodokse Kirkes udviklingsafdeling.
I første omgang er der afsat penge til, at mellem 40 og 60 kvinder kan få et lån på mellem 500 og 1.000 danske kroner. Før mikrolånet bevilges, skal ansøgeren fremlægge et gennemarbejdet forslag til, hvordan hun vil investere pengene. Det skal også aftales, hvordan tilbagebetalingen skal finde sted.
– En kvinde køber måske stof og redskaber, så hun kan tjene penge ved at sælge færdigsyet tøj – eller starte en lille udlejningscentral med kjoler. En anden kvinde vil måske investere pengene i en bod, hvor hun kan sælge popcorn, grøntsager eller sodavand. Der er mange muligheder. Det er op til den enkelte, hvad hun vil investere i, siger Peter Herum.
Han har flere gange været på besøg i slumområdet sammen med medarbejdere fra kirkens udviklingsafdeling for at forberede og planlægge projektet i detaljer. Der er uddannet et hold egyptiske medarbejdere, der kan hjælpe kvinderne med at opstille realistiske projekter og hjælpe med praktiske opgaver – f.eks. at gå i banken, når en kvinde har fået bevilget et lån og skal have checken vekslet. Nogle af dem har aldrig tidligere være inde i en bank. Det første lån blev bevilget i slutningen af marts. Et af de første lån blev givet til en kvinde med fire børn. Hun vil fremstille kurve og håber, at hun herved kan tjene så meget, at familien får råd til at flytte ind i en lejlighed.

For muslimer og kristne

Der lever både kristne og muslimer i slumområderne, og de kan på lige fod søge om et mikrolån. For pengene bevilges ikke ud fra personens religiøse tilhørsforhold, men alene ud fra en vurdering af det konkrete projekt, pengene skal bruges til.
– Vi ønsker at række ud for at vise Guds kærlighed til alle, siger biskop Tadros, der er formand for Den koptisk-ortodokse Kirkes udviklingsafdeling.
Projektet med mikrolån støttes gennem Danmission med 100.000 kroner af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, og det har affødt et ønske hos Peter Herum om, at det kan udvikle sig til et endnu større projekt med affaldssortering, genbrug m.v.
– Jeg havde ikke forestillet mig, at de erfaringer, jeg havde med at lave projekter i den finansielle sektor, kunne bruges i sociale udviklingsprojekter i et fattigt land som Egypten. I den finansielle sektor handlede det primært om tal og om at løse finansielle problemstillinger – det er interessant for mig at rejse ud og hjælpe meget fattige mennesker og samtidig opdage, at projektmodellerne fra den finansielle sektor kan bruges til at gøre en forskel i disse menneskers liv, siger Peter Herum.
Der er ansat fem medarbejdere i Den koptisk-ortodokse Kirkes udviklingsafdeling, og Peter Herums opgave går først og fremmest ud på at hjælpe dem med at planlægge og følge op på kirkens sociale projekter. Han skal ikke selv finde på nye projekter, men hjælpe egypterne med at opbygge projekter, der kan løse aktuelle behov og problemer i byer og landsbysamfund – og han skal især ved hjælp af analyser, budgetter og løbende evaluering bidrage til, at de får redskaber til at styre og måle projekternes succes. En af medarbejderne på kontoret bliver oplært, så hun kan overtage disse funktioner, når Peter Herum rejser tilbage om halvandet år.