Søg stilheden

Podcast, lydbøger, musik, fjernsynsprogrammer, radio – der er meget, vi fylder ørene med for at undgå lyden af stilhed. For i stilhed oplever vi at være alene med os selv og vores tanker. Og det kan være et skræmmende sted at være, hvis vores tanker cirkulerer i et andet spor end Guds.

På en smuk eng midt i den jyske hede omgivet af natur sov jeg for nylig i telt med en veninde.

Omgivet af højt græs, vilde markblomster og en lydløs å var der ikke andet end lyden af naturens idylliske stilhed til at fylde vores ører. Vinden, der bevæger trækronerne. Fuglene, der kvidrer. Bålet, der knitrer. Og så mine egne støjende tanker.

Sådan oplever jeg tit for tiden, at mine tanker kan overdøve stilhed og kræve min opmærksomhed, selvom jeg egentlig ønsker stilheden.

Som regel svarer jeg mine forstyrrende tanker igen med noget musik, en podcast eller ved at bede. Men det får jeg ikke ret meget stilhed ud af. Det er som om, jeg ikke gør andet end at skubbe den stilhed, jeg ønsker, endnu længere væk.

Salme 46.10 er et bibelvers, jeg tit vender tilbage til. ”Vær stille, og erkend, at jeg er Gud.” Det minder mig om, at Gud er stor og mægtig nok til, at jeg roligt kan sidde et øjeblik i stilhed og bare trække vejret.

Men som noget nyt ved det vers slog det mig: I stilhed er jeg alene med mine egne tanker, men det er også i stilhed, at jeg hører Guds tanker.

Jeg har aldrig svaret mine larmende tanker igen med stilhed. Jeg flygter som regel fra stilheden, hvis mine tanker er forstyrrende.

Men stilheden skal ikke undviges. Den skal opsøges. For Gud taler i stilhed. Det er der, han svarer mine tanker igen med sine egne.

Tale er sølv, men stilhed er guld. For i stilhed taler Gud.