Det simple

Der var engang en indisk missionær med det pudsige navn Sadhu Sundar Singh, der på sit besøg i Europa i 1922 holdt en række taler. Han gav på et tidspunkt ord til følgende erindring:

”(…) min ven tog en magnet frem, denne førte han over bordet, hvor han havde udbredt en del guld, sølv og jern. Da magneten kom i nærheden af jernet, drog den dette til sig, men sølvet og guldet, som var mere værdifuldt, kunne magneten ikke tiltrække (…)”.

Her referere han til Jesus, der siger, at han ikke er kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Hvilken nåde.

Hvis læseren skulle synes, at billedtalen virker simpel, noget man har hørt før, ja, så må jeg give ham ret.

Men det er netop i det simple og det gentagne, at Guds kraft har mest effekt i vores liv – nogle gange rammer det som en tordenkile ned i spiret af vores inderste helligdom, men mest som en simpel rambuk, der står uden for porten af vores hjerter og hamrer løs, igen, igen og igen.

Budskabet er simpelt i sin essens, og essensen bør blive gentaget hver søndag: Gud blev menneske, han døde for vores skyld, opstod fysisk og åndeligt på den tredje dag, kalder os til efterfølgelse hver dag – og opfordrer alle til at elske Ham, os selv og vores næste.

Akademiske fordybelser er nødvendige, men, som den store teolog Bonhoeffer sagde det, så er der noget galt, hvis man ikke kan formidle de dybeste tanker om Gud og Bibelen (altså deres essens) til børn.

Netop børn synes at være af central betydning for Jesus. I Markusevangeliet kapitel 10 læser vi om, hvordan han formaner sine disciple om ikke at forhindre de små børn i at komme til ham, at himmeriget er deres, og at den, der ikke tager imod Guds rige som disse, kommer slet ikke ind i det.

Der kan skrives meget om disse vers. ”Den der ikke tager imod Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det”. Det er respektindgydende. Man kan meditere til evighed over denne ene sætning. Men det simple står fast, og det ytrer: tag imod som et lille barn.

Et barn er umiddelbart, spørgende, søgende. Et barn søger sandheden udenfor sig selv, ikke inden i sig selv. Er det kernen i versene? Jeg ved det ikke. Men jeg tror det. I hvert fald en del af den.

Så lad os alle blive bedre til i umiddelbarhed at glæde os over den gentagende nåde og skaberværket. Lad og blive bedre til at spørge end at svare. Sandheden findes udenfor os selv – i Gud og hans ord, i vores næste, i himmelske værdier, i det levede liv – og giver, når vi søger disse, fantastiske toner inden i os selv.