Louise så porno fra 7-årsalderen og blev afhængig

Louise Beinthin vil gerne sætte spot på tabuet pornoafhængighed – og være en inspiration til, at andre bliver sat fri.

Louise Beinthin vil gerne sætte spot på tabuet pornoafhængighed – og være en inspiration til, at andre bliver sat fri.

Et fund af pornoblade på legepladsen i Louises syvende år udviklede sig til en otte år lang afhængighed af porno og gav hende en forskruet opfattelse af seksualitet helt ind i voksenlivet.

Louise Beinthin og de andre børn kravlede op på containere ved en legeplads i midt-90’ernes Ikast. De sad med pornoblade, som nogle drenge havde fundet i en container. Louise var syv år ved hendes første møde med porno.

Efter pornokigningen meldte Louise sig til at tage bladene. Da forældrene opdagede bladene i haven, benægtede hun kendskab til dem. Louise tog bladene til en lysning i en grantræsplantage. Mens de andre børn syntes at glemme om bladene, vendte Louise de næste måneder tilbage, indtil hendes familie kort efter flyttede.

”I bund og grund tror jeg, at jeg trods min meget unge alder oplevede ophidselse af at kigge på det. Det havde en dragende effekt på mig, og der er også adrenalin forbundet med at gøre noget forbudt. Det var en ensom synd og noget, jeg gerne ville skjule for mine forældre og alle andre,” siger Louise Beinthin.

Internet til Louise

Efter flytningen gik hun på børnebiblioteket og lånte bøger om pubertet inklusiv en billedbog henvendt til ældre børn med fotos af folk under samleje. Hun læste i ungdomsblade, hvor hun opsøgte brevkassesvar om, hvad onani og orgasme er.

Da hun var 8-9 år, fik de bredbåndsinternet derhjemme, og Louise lærte hurtigt at finde porno på nettet.
”Det var lidt stærkere medicin, mere fascinerende og et hak opad – mere stimulerende end bøger og pornoblade,” husker Louise.

Når forældrene ikke var hjemme eller sov om natten, kunne hun uforstyrret se porno. Legeaftaler med klassekammerater blev af og til også skippet, hvis hun kunne se porno alene hjemme.

”Det var i bølger med at se porno. Det skete, når jeg ikke i min viljestyrke formåede at prioritere gode og sunde aktiviteter,” fortæller Louise.

Læs resten af historien her på udf.nu