Dansk frikirkepræst ser frem til pavebesøg

I denne weekend er der lagt op til et højdepunkt i hjælpearbejdet på Cypern for præsten Josef Kristensen, der er stifter af House of Mercy.

Den tidligere frikirkepræst i den multietniske kirke Copenhagen Community Church i København har nemlig fået en invitation til at deltage i et arrangement med paven, der kommer på besøg på den græsk-tyrkiske ø fra den 2.-4. december.

– Jeg er inviteret til den økumeniske liturgi i Holy Cross Church, Nicosia. Det glæder jeg mig meget til. Vi har arbejdet med sårbare mennesker på Cypern siden 2011, bl.a. katolikker fra Filippinerne.

– Jeg er jo født protestant, men jeg protesterer ikke så meget mere, siger den danske leder med smil i stemmen.

Josef Kristensen, der arbejder tæt sammen med hustruen Elin, har udnævnt to katolikker til daglige ledere af House of Mercy, der bl.a. hjælper voldsramte kvinder og migrantarbejdere i den tyrkiske del af Cypern.

Han finder mødet med den katolske kirke meget inspirerende – og berigende i sit liv.

– Det, der nok har påvirket mig mest i mit samarbejde med katolikkerne, er deres ydmyghed og ærbødighed over for Gud. Jeg har gang på gang måttet bede Gud om tilgivelse for min danske nonchalante tilgang til Hans nærvær. Det arbejder jeg stadig meget med. Jeg føler mig hjemme i det katolske fællesskab – og oplever accept fra folket og præsterne, selvom de ved, jeg ikke tilhører kirken. Det har endvidere givet mig mulighed for at samle præster til fællesskab og bøn i House of Mercy, da stedet er kirkemæssigt neutralt.

– Cypern er en splittet ø siden 1974, da Tyrkiet invaderede, og jeg glæder mig over at have fællesskab med præster på begge sider af grænsen, siger Josef Kristensen.

Samarbejder med den katolske kirke

Ægteparret tog i sin tid til Cypern med lutter gode intentioner.

– Da vi kom til Nord Cypern i 2011 kendte vi ikke ét eneste menneske på øen. Vi tog dertil på en tilskyndelse og bad i en uge til, at Gud ville lede os, hvis der var noget, vi skulle dér. En af de sidste dage mødte vi en filippinsk pige i dyb nød. Vi blev forbavsede, da hun fortalte, at der på det tidspunkt var 1000 filippinske migrantarbejdere i landet – og at mange havde det svært … I dag er der ca. 2000.

– Vi spurgte pigen, hvor vi kunne finde dem, og hun ledte os til den lille katolske kirke Sct. Elizabeth of Hungary, i Kyrenia.

– Da vi oplevede realiteterne og smerten hos migrantarbejderne dér, begyndte vi at trøste og opmuntre dem. Det blev begyndelsen på House of Mercy. Den lokale præst hørte om os og inviterede mig til at tale til migrantarbejderne i kirken, hvilket jeg har gjort lige siden under hvert besøg. Da jeg på et tidspunkt også blev indbudt til at tale ved søndagsgudstjenesten i den Anglikanske kirke Sct. Andrew, præsenterede de mig som repræsentant for den katolske kirke, hvilket jeg med et smil korrigerede, fortæller Josef Kristensen.

Trøste hinanden i tro

I en pressemeddelelse om pavebesøget oplyses, at “Comforting each other in faith” (Trøste hinanden i tro) er motto for besøget. Heri står også, at paven længe har overvejet at besøge Cypern – apostlen Barnabas’ hjemland.

Barnabas betyder trøstens søn.

– Jeg ser invitationen til at deltage i pavebesøget som en anerkendelse af vores arbejde ud fra House of Mercy og af venskabet med præsterne i Holy Cross Church i Nicosia. Filippinerne glæder sig over min deltagelse. Det er ikke hver dag, paven kommer til Cypern.

– I House of Mercy er vi blevet opmuntrede af pavens tema for besøget, da vi for ti år siden oplevede, at mottoet for vores arbejde skulle være ”Comfort for those who suffer in silence.”

– Ærkebiskoppen fra Jerusalem kommer også til Cypern for at være sammen med paven, fortæller den danske præst under et 14 dages besøg i Danmark i november.
Detaljerne omkring pavebesøget på Cypern offentliggøres senere, står der i en pressemeddelelse herom.
For nylig havde Josef Kristensen en drøm, der gjorde stort indtryk.

– Jeg tror, Gud bliver ved med at kalde på os til oprigtig interesse og engagement for fattige og sårbare mennesker. Jeg vågnede tidligt om morgenen tirsdag den 16. november 2021 og følte dyb sorg.
Jeg havde drømt, at jeg arbejdede som omsorgsmedarbejder i et stort center med flere etager, måske et stort plejehjem, og jeg så ned på stueetagen, hvor en ældre kvinde sad alene i en kørestol. Jeg bemærkede kun, at hun havde en striktrøje på … ellers ikke yderligere kendetegn, og hun sagde ingenting, men kiggede på mig. Jeg blev tilskyndet til at gå ned og spørge, om jeg kunne hjælpe med noget, men ignorerede det, da jeg lige havde fået fri fra arbejde.
I drømmen gik jeg ud i noget, der lignede et køkken eller en kantine og slukkede for lyset. Derefter gik jeg ud af bygningen. Derude i mørket hørte jeg en stemme, der spurgte mig: ”Så du kvinden, der sad i kørestolen?” Jeg svarede: ”Ja.” Stemmen, som jeg nu var klar over tilhørte Jesus, sagde så: ”Det var mig, der sad der.” Derefter vågnede jeg. Jeg svedte, jeg var rystet og meget berørt. Jeg følte en dyb sorg. Må Gud se i nåde til mig, siger Josef Kristensen.

Menighed i København

Ægteparret Elin og Josef Kristensen har arbejdet med socialt sårbare mennesker det meste af deres liv.

Josef, som tidligere også har hjulpet voldsramte kvinder herhjemme, har været præst i indre København i 25 år. Bl.a. i Copenhagen Community Church, som stadig er ægteparrets åndelige hjem og har afgørende betydning. For ham er opskriften på at træffe gode beslutninger og valg en gave fra oven:

– En masse ærlige suk til Gud i bøn samt et fritsættende åndeligt miljø og stor generøs opbakning fra min familie, venner og lederfællesskab har været en hjælp fra Gud til mig.

– Jeg deler åbent mine tanker med det åndelige lederteam i Copenhagen Community Church. Tre af os har været i det team i 28 år. Vi prøver at være sårbare og have tillid til, at der kommer åndelig konsensus, altså fælles fred i hjerterne omkring beslutninger.
Desuden er det en værdi i lederteamet, at vi gerne må ”smide vores tanker og planer på bordet” uden frygt – og at vi er villige til at tage dem ned fra bordet igen, hvis den fælles fred udebliver, tilføjer han.