Haarder: Største kirkereform i 100 år
Ny reform af Folkekirken giver menighedsrådene langt større ansvar for kirkens indhold.Den største reform af Folkekirken siden I.C. Christensens lovgivning om menighedsråd fra 1903. Sådan karakteriserer kirkeminister Bertel Haarder den ændring i folkekirkens struktur, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Reformen betyder, at 111 provstier er blevet reduceret til 107, så de nu stort set følger de nye kommunegrænser. Samtidig er folkekirkens fælles økonomi blevet forenklet, og provsterne har overladt noget administrativt arbejde til andre.
På lokalt plan får sognene gode muligheder for at samarbejde på tværs om de opgaver, som nogle af de 2121 sogne er for små til at løse alene.
– Nu bliver der bedre muligheder for, at de mange gode initiativer kan udbredes til flere sogne, og jeg tror menighedsrådene hurtigt vil få ideer til, hvad de kan bruge samarbejdet til, siger Bertel Haarder.
For menighedsrådene betyder reformen, at der fremover skal bruges færre kræfter på administrative opgaver, der fremover skal løses af andre instanser. Det giver øget overskud til at beskæftige sig med kirkens indre anliggender. Og menighedsrådene har nu fået lov til selv at finansiere ekstra præster efter behov. Ifølge kirkeministeren er menighedsrådenes øgede ansvar en tiltrængt modernisering.
– Menighedsrådene kan nu tage sagen i egen hånd, så borgerne får mere kirke for pengene. Der er et udbredt ønske blandt menighedsrådsmedlemmer om at blive aflastet for det administrative arbejde, så kræfterne kan sættes ind på det, som er kirkens kerneopgave, siger Bertel Haarder.
I Landsforeningen af Menighedsråd frygter man, at mange vil være skræmte over det nye ansvar for kirkens indhold. Det ansvar har der mange steder været tradition for udelukkende at overlade til præsten.
Derfor var punktet på dagsordenen ved et møde for nyligt, hvor bestyrelsesmedlem, sognepræst Jørgen Anker Jørgensen, understregede vigtigheden af, at menighedsrådsmedlemmerne ruster sig til opgaven.
– Som menighedsrådsmedlem må man have læst sin formålsparagraf og have gjort sig klart, hvad det vil sige at være kristen. Når den baggrund er på plads, vil det være gavnligt, hvis man rundt om i menighedsrådene tager en fordomsfri snak om, hvor man vil hen. Hvordan skaber man netop i det pågældende sogn de bedste rammer for kirkens liv og vækst, citerer landsforeningens hjemmeside.
Kirkereformen bygger på tre lovændringer, som blev vedtaget af samtlige partier i Folketinget, bort set fra Enhedslisten, der undlod at stemme. Inden da havde forslagene været i offentlig høring, og det resulterede i næsten 700 høringssvar heraf 518 fra menighedsråd.
