17 udvalgte projekter skal udvikle kirken
1,7 mio. kr.. Intentionen er god,
men pengene er alt for små, lyder kritikken. Folkekirken har brug for udvikling og nytænkning, hvis den stadig skal være relevant. Derfor oprettede Kirkeministeriet i 2005 Den Folkekirkelige Udviklingsfond for at støtte særlige udviklingsprojekter fra 2007-09.
Fonden har 4 millioner kroner til rådighed, og i denne uge blev den første portion på i alt 1,7 millioner kroner delt ud til 17 projekter, der er udvalgt blandt 51 ansøgere. Hele ni af de 17 udvalgte projekter handler om børn og unge.
Det største enkeltbeløb på 500.000 kroner gik til Folkekirkens Ungdomskor. Desuden er de sidste penge givet til forskellige udviklingsforløb for konfirmander.
– Det er et meget positivt signal om, at man gerne vil være i stand til at møde folkekirkens medlemmer på nye måder, siger kirkeminister Bertel Haarder.
Begejstringen deles af den konservative kirkeordfører Charlotte Dyremose, som i 2005 kom med forslaget om at etablere en udviklingsfond.
– Der er højt til loftet i den danske folkekirke, og formidlingen af kristendom rækker langt ud over selve kirkerummet. Men det viser også, at der er behov for en ekstra håndsrækning til at formidle det kristne budskab og til at prøve nye metoder af. Der er i dag mere end nogen sinde brug for en aktiv og udadvendt folkekirke, hvis vi i Danmark skal fastholde kendskabet til det fælles værdigrundlag, som kirken og kristendommen er en uvurderlig del af.
Kirkefondet arbejder til dagligt med inspiration og udvikling i Folkekirken.
– Satsningen på børn og unge er helt naturlig, men udviklingsfonden er alt for lille, siger generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann.
– Der er så mange vigtige udviklingsområder, fordi Folkekirken har forsømt at udvikle sig. Jeg så f.eks. gerne, at der også var penge til projekter, som har med samarbejde mellem sogne og provstier at gøre. Ikke mindst fordi det er et arbejde, som Kirkeministeriets nye betænkning om opgavefordelingen i Folkekirken lægger op til.
Fire millioner kroner over tre år er ikke meget i et folkekirkeligt budget på over seks milliarder kroner, så Kaj Bollmann håber, at der kommer flere penge i puljen.
– Hvorfor ikke bruge de 20 millioner kroner, som forventes at komme ind hvert år i gebyrer for navneændringer? Indtil videre render staten med pengene, men da det er kirkens personale, der laver arbejdet, burde det også være kirkens penge. De kunne lægges i udviklingspuljen, slutter han.
