Handicappede skal respekteres

Kristelig Handicapforening kæmper
for at give handicappede stolthed.- Det er forfærdeligt at behandle mennesker på den måde, som vi har set i indslagene om handicappede på TV. Vi ved, at alle mennesker har den samme værdi.

Ellen Hesselund Mikkelsen.

Udtalelsen kommer fra Ellen Hesselund Mikkelsen, der er landssekretær i den 27 år gamle Kristelig Handicapforening (KH).

Det oser af stolthed

KH-hjemmenes særkende er det kristne menneskesyn, og det at ville være et hjem.
Jeg besøgte et af KHs hjem og oplevede på samme tid at komme ind i et hjem og et bofællesskab. Beboere viser mig stolt ind i deres egne lejligheder. Det oser af, at de har sat deres eget præg på dem. Her bliver man ikke låst inde og får husarrest, men har sit eget lille dejlige sted, hvor man glæder sig over at være.

Hjælpende fællesskab

Kristeligt Handicapforening har oplevet en voldsom vækst de sidste år. I 1983 blev det første bofællesskab/hjem indviet, og i dag er 8 KH-hjem spredt ud over landet – og 3 nye på vej. Disse bofællesskaber oprettes i samarbejde med kommunen.
– Vi er glade for, det ikke er os selv, der fører tilsynet med os, men kommunerne, siger Ellen Hesselund Mikkelsen.
I det store fællesskab hjælper en udviklingshæmmet kvinde med Down-syndrom en blind mand, der sidder i kørestol, med at komme til bussen hver dag. Hun, der i andres øjne er den svage, kan i dette fælleskab være den stærke.
– Fællesskabet i de fælles arealer er som en stor familie på den gode måde. Dem, der før var svage, er måske blevet de stærke i dette fællesskab. De handicappede hjælper hinanden og giver hinanden ejerskab og fællesskab ved at tage sig af hinanden.
Selvfølgelig har vi også et fælles rum, hvor vi skal lære at tage hensyn til hinanden. De kan stadig være uenige ligesom søskende, men oplever at give meget til hinanden, siger Ellen Hesselund Mikkelsen.

Medarbejderne er gæster

Medarbejderne på hjemmene fortæller, at de skal stå inde for det kristne menneskesyn, og skal lære at se, hvad der vil være et godt liv for det individuelle menneske.
– Vore pædagoger skal være hjælpere til at andre mennesker kan få det liv, de gerne vil have. Vi er som medarbejdere på besøg i de handicappedes hjem og skal ikke bestemme, men hjælpe dem med det de ikke selv kan, fortæller landssekretæren og slutter:
– Vi holder stadig medarbejderkurser om, hvordan vi udmønter det kristne menneskesyn, fordi vi hele tiden arbejder med at opmuntre vores medarbejdere til at se de enkelte med deres behov, så de får et godt liv.