Kristne stiller op til valget

Vi stiller 8 spørgsmål til kristne politikere, som stiller op til kommunal- og regionsrådsvalg. Denne uge spørger vi Niels Erik Søndergård fra Dansk Folkeparti og Stig Christensen fra Kristendemokraterne. Se også side 14. Mere i næste uge.

Spørgsmål

1. Hvilke tre mærkesager er vigtigst for dig?
2. Undersøgelser viser, at danskerne har meget lidt tillid til politikeres
integritet. Hvordan sørger du for, at man kan stole dig på?
3. Skal kristendommen sættes over de andre religioner i Danmark?
4. Hvilken bibelsk figur (bortset fra Jesus) inspirerer dig mest?
5. Hvilket politisk område, som er knyttet til din kristne tro, brænder du mest for?
6. Kan du give et eksempel på en enkelt politisk sag, du kæmper for, som kommer ud fra din kristne overbevisning?
7. Hvordan lever du konkret med din tro i hverdagen?
8. Hvilken af Jesu lignelser har gjort størst indtryk på dig?

Niels Erik Søndergård, Dansk Folkeparti

1. A) Kampen mod kulturradikalismen og dens venden ryggen til alle nationale og åndelige værdier – herunder også kampen mod ateismen og kampen mod en gradvis islamisering af vort land.
B) At bevare de små enheder og imødegåelse af enhver form for centralisering.
C) At sikre social hensyntagen til den økonomisk svageste halvdel af befolkningen.
2. Jeg siger det, jeg mener er sandheden, uden falsk politisk korrekthed og uden udenomssnak.

3. Ja, dansk lovgivning skal bygge på den nedarvede kristne kultur, og dansk lovgivning skal grundlæggende respektere kristendommen. Den lige anerkendelse af alle religioner er det samme som ateisme.

4. Apostlen Jacob, da jeg anser Jakobs Brev for at være evangeliets hjerteblod.

5. Mærkesag A – Herunder også at vende udviklingen om, så at kristendommen igen vinder mere gehør i det offentlige rum.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



6. Jeg har i valgkampen både til kommunevalget i Odense Kommune og til regionsvalget i Region Syddanmark forskellige one-liners. Jeg bestræber mig for, at de alle udspringer fra en kristen baggrund.

7. Vi er med i en kirke, læser i Bibelen, læser kristen litteratur, forsøger at tænke troen ud i hele virkeligheden, anvender den kontemplative bøn.

8. Lukasevangeliet, kapitel 12: Sammenhængen mellem tro og økonomi.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Stig Christensen, Kristendemokraterne

1. Abortspørgsmålet. Pacifisme. Kristendom.

2. Politikere skal nøjes med deres løn og holde sig fra alle de fristende frynsegoder. De skal holde sig til sandheden. Hvis de begår fejl, skal de være villige til at indrømme det.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



3. Så længe det store flertal betragter sig som kristne, skal kristendommen sættes over andre religioner.
Ifølge Grundloven understøttes Folkekirken af staten. Derfor bør der fortsat være fokus på kristendomsundervisningen i danske skoler.
Der bør sendes kristne gudstjenster i tv og radio. Dannebrog skal hejses på de kristne mærkedage på de offentlige bygninger. I lovgivningen skal man fastholde kristne grundværdier, fx vedrørende ægteskab og i synet på kvinder.

4. Profeten Daniel.
Når man læser Daniels bog hører man om Daniels gudsfrygt både som ung, midaldrende og gammel.
Han var frimodig, bad sine bønner og skammede sig aldrig over sin tro. Han var disciplineret og udholdende. Han var åndelig og samtidig meget jordnær i sin tjeneste som embedsmand og minister. Han var flittig. Han var bibelstudent. Han var visionær, og han holdt fast i sin kærlighed til sit land og sit folk.

5. Du må ikke slå ihjel. Når et land og et folk udgyder uskyldigt blod, så pådrager det sig skyld, og ifølge Bibelen vil det efter en vis tid medføre straf, for den, der griber til sværdet, skal falde for sværdet. Det ældste eksempel er Kains mord på Abel. Han kom til at vandre hjemløs om på jorden.
Det uhyre antal luksusaborter hviler som en tung byrde over vort folk. Hertil kommer, at man er blevet ivrig efter at deltage i angrebskrige i bl.a. Serbien, Libyen og Afghanistan. Det er en alvorlig synd i Guds øjne, og derfor bør man kæmpe imod det.

6. Vi skal ikke have mere EU, og vi skal ikke gå over til Euroen. Den kæmpestore europæiske union strider mod et vigtigt bibelsk princip, som bl.a. udtrykkes i Ap. G. 17,25-27. Historien er fyldt med magtbegærlige og hovmodige konger og politikere, der aldrig kunne få nok til stor ulykke for utroligt mange mennesker op igennem tiden.
Det samme magtbegær og hovmod gennemsyrer EU, selv om man taler meget om fred. Hovmodet er bl.a. kommet klart frem, når man – i det gamle kristne Europa – i de politiske manifester hverken vil ære Gud eller den kristne kulturarv.
Vi skal samarbejde, vi skal arbejde for fred, men vi skal ikke være ens i Europa af den enkle grund, at vi er meget forskellige. Derfor er al denne snak om enhed et politisk fata morgana, der kun er givtigt for meget få mennesker.

7. Jeg betragter mig som discipel af Jesus Kristus, derfor taler jeg med ham, beder til ham, studerer hans ord, og taler gerne om ham. Jeg betragter ham som min frelser og min Herre. Jeg lader mig inspirere af ham og beder om, at noget af hans godhed og kærlighed også må smitte af på mig.

8. Lignelsen om sædemanden. Her ser vi Guds storsind. Lignelsen er helt åndelig realistisk, for den første, der dukker op i skyggen af Gud, er hans stadige modstander, Satan selv, som straks bagtaler Gud og hans ord og på alle måder forsøger at få menneskers opmærksomhed bort fra Gud, for at mennesker ikke skal komme til tro og få deres sjæl frelst.

Guds fjende er dog ikke kun Djævelen, men også mennesket selv, der ikke gider kæmpe for det gode, men lader dovenskab og frygt tage magten. Eller man vælger at dyrke det materielle og forgængelige, rigdom, nydelser og alle de bekymringer, der følger i kølvandet, så der ikke bliver tid eller overskud til Gud og hans rige.
Men, på samme måde som der altid har været en rest tilbage af Israel, så er der også en kristen rest, der tager imod Guds ord med glæde, hører ordet og bevarer det, ikke kun i hovedet, men også som et livsforvandlende princip i hjertet, og i udholdenhed bærer frugt.
Lignelsen viser også klart, at ethvert menneske også har et personligt ansvar for sit liv og også har indflydelse på, hvad der skal være bestemmende i ens liv.