Sidder Folkekirkens kættere kun til højre?

Kaj Munk spiddede danskernes religion med ordene: „Vi tror på Gud – helst ikke for lidt, og i hvert fald ikke for meget.“ Ulla Sandbæk, der har orlov som præst for at være EU-politiker, tror måske for lidt. Hun har i hvert fald ikke behov for syndernes forladelse, siger hun i Kristeligt Dagblad. Og det kan få konsekvenser.
Med en hentydning til Feldbæk-sagen, hvor præsten i Snedsted mistede kjole og krave, spørger kommentator Hans Hauge i Berlingske Tidende om Sandbæk, der også arbejder som healer, nu kommer for retten. Det samme har Ditlev Tamm, der er professor i jura, spurgt kirkeministeren om.
Hans Hauge antyder, at alle kender svaret: Det gør Ulla Sandbæk ikke … Hun er jo hverken konservativ eller missionsk. Altså ikke af den slags som Feldbæk, der tror for meget. En anden kyndig iagttager af dansk kirkeliv har sagt, at hvis en præst i Folkekirken blot er et rart og omgængeligt menneske, der ikke lægger sig ud med sin menighed, kan hun/han såmænd forkynde hvad som helst.
Den påstand rammer nok mere plet end godt er, og Ulla Sandbæk kan sove roligt – hun bliver ikke smidt ud af Folkekirken. Til gengæld ligger en halv snes dygtige teologer søvnløse og beder Vor Herre lukke dem ind – i en præstegård. De er veluddannede, og de har noget så gammeldags som et ‘kald’.
Deres teologiske samvittighed overfor kirkens Herre har blot den ‘defekt’, at den er lidt gammeldags. De vil f.eks. ikke vie fraskilte, og de kan heller ikke finde et par moderne briller, der kan hjælpe dem til at læse bibelen så den siger, at kvinder bør kunne blive præster.
Dem anlægger Folkekirken naturligvis ikke sag imod for at frakende kjole og krave – de har jo ingen. Nej, menighedsrådene sørger stille og diskret for, at de slet ikke får noget embede. Når et sogn skal have ny præst, lades deres ansøgninger ude af betragtning fordi de har disse to synspunkter.
Denne skribent deler ikke de standpunkter, som de forfægter. Men jeg anerkender, at de blot står fast på den kristne kirkes holdning gennem 2000 år – et par principper, som flertallet af verdens kristne stadig fastholder kloden rundt.
Den rummelighed, som Ulla Sandbæk nyder godt af på den ene fløj i Folkekirken, findes altså ikke på den anden. Men det er måske sådan, vi skal forstå det absurde slagord, som Tove Fergo gerne bruger til at beskrive Folkekirken: »Et velordnet anarki«…?

Niels Thure Krarup
Kristeligt Pressebureau