Sløve danskere

Saddam Hussein er en farlig mand; det er præsident George W. Bush også. Ja, men det er Danmark så sandelig også, hvis mange ville vågne op til virkeligheden – og lave om på den. Virkeligheden er jo, at Osama Bin Laden har talt igen: „at ethvert samarbejde med USA mod Irak vil være at betragte som en fjendtlig handling mod Islam.“ 11. september 2001 viser, at det ikke behøver at være tomme trusler. Hvis USA tænkeligt vil bruge Osama Bin Laden´s seneste udtalelse til at legitimere en krig mod Saddam Hussein, er der stor fare på færde. Hvis det skal forhindres, i elvte time, må der stærke virkemidler til.
Spontane strejker vil ryste politikerne. Og kunne uroen brede sig og blive til en 24 timers international generalstrejke mod krig, har Det Internationale Samfund aflyst krigen, før den er indledt.

Knud Held-Hansen
Th. Stauningsvej 12
9210 Aalborg SØ