Hvis hver dag var ligesom jul…

… sikken vidunderlig verden det ville væreBåde The King of Rock og The Duke of Jazz var ”dybt religiøse” – såvel Elvis som Ellington troede på Gud, og julens glædelige budskab kan også høres i noget af deres musik …Sådan sang Elvis i sit julehit fra 1966 If Every Day Was Like Christmas – og selv om den handler mere om de følelser, der kan komme op i en ved juletid, end om det, julen egentlig handler om, er der ingen tvivl om, at den musik, der springer ud af kirken, har talt på en særlig måde til Elvis, og at han nok – i alle fald i perioder af sit liv – har haft en tro på (jule)-evangeliets forvandlende kraft.´Men hver dag er jo ikke ligesom jul. I sin bog om Elvis fortæller det menneske, der måske kom tættest på ham, hende, der blev kvinden i hans liv, Priscilla Beaulieu Presley, om en ret speciel episode, som siger noget om, hvad Elvis trods alt også indeholdt: Elvis ville lære hende, sin kommende kone, om „livets nøgne kolde kendsgerning – virkeligheden“ og tager hende derfor med til et lighus, hvor de bl.a. ser et spædbarn. Priscilla bliver bedrøvet over at se den lille døde dreng, og Elvis siger trøstende til hende: „Guds veje kan være svære at forstå. Det var nok bare meningen med den lille fyr, at han skulle være sammen med Ham“ – hvorefter han beder en bøn.
Gennem sin godt 20 år lange karriere indsang Elvis adskillige julesange og gospelsange, fordi de betød noget for ham. Af disse er det gospelpladerne fra tresserne, der har fået størst succes, og det er nok de to albums ”His Hand In Mine” (1960) og ”How Great Thou Art” (1967), der i dag står som noget af det bedste han overhovedet lavede – dem lagde han mest sjæl i, og her toppede han som sanger. En tredje plade udelukkende med gospel ”He Touched Me” – titelnummeret er i øvrigt skrevet af Bill Gaither – fulgte i 1972, altså omkring det tidspunkt, hvor han nåede et nyt højdepunkt i karrieren – det sidste inden den store nedtur, der endte med hans død i 1977.
Men Elvis’ musik døde ikke, det viser de sidste 25 års musikhistorie. Heller ikke hans ”kristne” musik er glemt. Ikke kun er den blevet genudgivet (noget af den flere gange), andre har også inspillet nogle af de gospelsange, han har udødeliggjort.
Et eksempel er den operauddannede svenske sanger Kent Lundberg, der sammen med kvartetten One Way Brothers har indspillet 13 af Elvis’ gospelsange på en ny cd og på en måde, så det næsten lyder som de originale indspilninger med Elvis. De har også sunget dem ved koncerter og har i den forbindelse fået bekræftet, at interessen for hans musik og ikke mindst hans gospelsange er lige så stor i dag, som da han levede