Ku Klux Klan må ikke afbrænde kors

Højesteret i USA har forbudt afbrænding af kors, fortæller Katolsk Orientering. Ifølge en offentliggjort dommerkendelse i Washington er et brændende kors “et tegn på racistisk terror”. Den derved fremkaldte angst er så stor, at den må prioriteres højere end retten til ytringsfrihed, afgjorde dommerne med seks stemmer mod tre.
Det er først og fremmest racistiske Ku-Klux­Klan-medlemmer, der offentligt afbrænder kors som en advarsel og trussel mod sorte medborgere.