Højskoler skaber afklaring

Unge mennesker er ikke maskiner, som man bare kan programmere til at tage en relevant uddannelse. Nogle er ikke endt skolegang afklarede i, hvilken uddannelse de skal tage, andre trænger til at se noget andet end skolen i en periode – og andre igen trænger måske til at blive lidt mere voksne.
Derfor har jeg været meget tilfreds med, at et ophold på en højskole indtil nu har givet point, når man søgte ind på den såkaldte kvote to til en videregående uddannelse. Men det vil regeringen nu ændre således, at det kun er studierelevant arbejde, der giver point til kvote to, som desuden skal beskæres endnu en gang.
Jeg synes, det er en meget dårlig idé. Uddannelse handler om andet end faglighed. Er samfundets opgave i forhold til de unge virkelig blot at sikre, at de bliver en del af produktionsapparatet så hurtigt som muligt? Jeg forstår ikke, at regeringen har råd til at se bort fra de meget værdifulde traditioner, som videregives i højskolebevægelsen?
Jeg kan godt forstå, at regeringen overvejer, hvordan man kan få de unge bedst muligt igennem uddannelsessystemet. Men bedst muligt er netop ikke nødvendigvis hurtigst muligt!
Højskoleforeningen henviser til undersøgelser, der viser, at unge, der har gået på højskole, klarer studierne markant bedre and andre. 20 procent flere kommer igennem, blandt andet fordi højskolen hjælper dem til at blive afklarede i, hvad de vil. Mange unge har jo brug for en tænkepause efter gymnasiet for at komme væk fra eksamensræset og finde klarhed over, hvad de vil bruge deres liv til.
Regeringens intention er at fjerne det såkaldte fjumreår efter gymansiet. Men hvad idé er der i at flytte fjumreåret ind på universitetet, så de unge i stedet får flere studieskift?

Af medl. af Folketinget Tove Videbæk, KrF