Snydt så vandet driver
Jeg har tidligere beklaget mig over danske supermarkedsekspedienters mangel på viden om de produkter, de sælger, og minimum af engagement i salgsarbejdet. På min tur til Israel forrige uge mødte jeg deres diametrale modsætning. En araber, der kunne fortælle op og ned ad dørstolper om hver eneste dingenot, dippedut og himstregims, så jeg var lige ved falde bagover i de persiske tæpper.
Jeg ledte efter en netcafé i det arabisk kontrollerede Østjerusalem, så jeg kunne sende mine dyrebare artikler hjem til Udfordringen. Han kom helt tilfældigt slentrende hen af gaden og var yderst behjælpelig. Men først skulle jeg lige se, hvad han havde at byde på lige om hjørnet. Efter en længere rundtur, der kunne gøre enhver erfaren turist rundtosset, nåede vi endelig frem. Da jeg nægtede at gå ind i de skumle gemakker, bød han mig på arabisk kaffe og her var jeg fanget, som om han intuitivt fornemmede, hvor jeg har mit svage punkt. Kaffeduft kan med det samme få mig op i den syvende himmel. Jeg går ca. 3 kopper kaffe pr. artikel. Og jeg samler på kaffekværne
Og så begyndte salgsarbejdet. Min ven, min ven, du er min bedste ven
Svadaen fortsatte, mens han fra gemmerne fandt arabiske kaffekopper, kaffekværne og kaffekander, håndlavede i messing, selvfølgelig af palæstinensiske fattige. Normalt tager jeg 700 shekel for denne kaffekværn, men du skal få den for 500, sagde han. (1 shekel = 1,5 krone)
Da jeg tøvede, fik jeg kaffekanden med for kun 650 shekel. Og da jeg tøvede yderligere og jeg i samtalens løb havde afsløret at jeg var kristen fik jeg hans historie. I mellemtiden var et glas med stærk arabisk kaffe bragt ind.
– Mit hus på Vestbredden blev ramt ved et uheld af et israelsk projektil. Halvdelen af huset blev ødelagt, det var vinter og regnen strømmede ind i stuerne. Jeg henvendte mig til de palæstinensiske myndigheder om erstatning, men de sagde: Smut hen til Sharon. Det ville jeg dog ikke. En kristen kvinde fra de fredsbevarende styrker hørte om min situation og indsamlede blandt sine kolleger 180.000 shekel
Mit hjerte var smeltet, han kørte jo intensivt på mine to hovedinteresser, kaffe og kristendom.
– OK sagde jeg, jeg vil kun have kaffekværnen, og jeg vil kun give 200 shekel for den.
– 300, sagde han.
– Nej, 200
– Hvor mange er I i din familie? 5? OK, giv mig 250, så får du også disse 5 arabiske kopper med.
Lettere omtumlet slap jeg skillingerne og nærmest styrtede ud af den lille butik. Vel ude i den kølige luft indså jeg, at selv 250 var alt for meget. Og hvad skulle jeg med de små nussede kopper? Og hvad ville min økonomiske kone sige?
Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt tilbage til gæstehuset. Men da jeg havde sundet mig lidt, måtte jeg indrømme en vis beundring for manden. Selv om jeg blev snydt så vandet driver. Men skidt, så havde han tjent nogle penge den dag. Og det kunne jo være, der var et gran af sandhed i hans historie.
