Anden Karlsmosebog

Overskriften er skrevet med et glimt i øjet. Men Marianne Karlsmose (MK) bruger klogeligt sin anledning til at skrive en partibog for at propagandere for, hvad Kristendemokraterne står for, og hvad de vil.
Så langt så godt. Jeg får at vide, at jeg angriber hende på et fejlagtigt grundlag, når jeg skriver, at KD vil støtte en SR-regering efter valget. Det er da muligt, at MK ikke direkte har sagt dette, så det beklager jeg. Men så burde MK have dementeret de mange udsagn, som har udtrykt denne hypotese.
På et tidspunkt udlagde Ritzau, at dette var KD’s vej frem. I et TV-interview har en af partiets ledende politikere udtalt, at Mogens Lykketoft efter valget kunne være den statsminister, som partiet pegede på. Så her er i hvert fald et udtryk for, at de vil støtte en SR-regering.
Det ville nok være klogt, hvis partiet kridtede banen op snarest muligt ved at sende nogle klare signaler om, at de ikke vil vælge side, før valgresultatet foreligger, og at der derfor vil være mange muligheder for en sammensætning af en ny regering, og her vil KD vælge den, der ligger nærmest den politik, som KD står for. Eventuelt være støtteparti i en bred sammensætning.
Når det gælder signalet om at samarbejde med kristendemokraterne i andre lande, så må MK da indrømme, at stort set alle disse partier syd for Danmarks grænse overvejende er domineret af katolikker. Det kan da godt have visse ulemper. Partiets klare signaler til muslimer er da også iøjnefaldende, hvis man følger med i pressen, og det er både positivt og negativt.
Positivt, fordi vi som kristne er pligtige til at tage os af de fremmede. Her tænker jeg især på de flygtninge, der bor iblandt os, fordi de måtte redde livet eller undgå at blive straffet i deres hjemland, hvor der ikke hersker demokrati. Jeg har selv reddet flere asylansøgere, der skulle sendes hjem til den visse død. Men man kan jo også få problemer, hvis for mange muslimer vil sætte deres fingeraftryk på KD i Danmark.
Jeg mener stadig, at det var uheldigt, at MK talte om den siddende regering som en VC-regering. Hun skriver, at det var sagt med et glimt i øjet, men det var umuligt at læse (JP.3.3.04). Nu havde MK en anledning til at beklage sin udtalelse. Det eneste, hun beklager, er, at jeg ikke har opfattet et glimt i øjet, som man ikke kunne se i JP. Som ledende politiker må man tænke sig om, inden man udtaler sig.
Når jeg er gået ud med mit indlæg, er det, fordi jeg meget gerne ser, at KD kommer med i Folketinget efter næste valg. Men desværre tvivler jeg på, at det vil ske. Hvis MK ville sende de rigtige signaler ud, så vil mange af os kernevælgere måske få det indtryk, at det ikke vil være spild af vor stemme at sætte den ved K.
Med hensyn til den unge Anders, så trænger han til at blive tør bag ørerne, før han indlader sig på sine skriverier. Han skriver, at jeg kommer med ”grove beskyldninger, er bedrevidende, fordømmende mod min næste, kaster med mudder, og trænger til at sætte mig lidt ind i næste-kærlighedsbudet” Den sender jeg gerne tilbage til den unge mand. For det er det, han gør – men ikke jeg.

Hans Kristian Neerskov
Præst, forfatter