FrikirkeNet er en realitet

1. januar 2005 går en ny frikirkelig mediestrategi med blad og pressetjeneste i luften KOLDING – Lørdag den 6. november 2004 lød startskuddet til et nyt fænomen i kirkehistorien, da frikirker fra vidt forskellige baggrunde dannede netværk. „FrikirkeNet“ blev vedtaget enstemmigt af 150 frikirkepræster på en stiftende generalforsamling i forbindelse med en præste- og lederkonference i Kolding.

De 150 frikirkepræster fyldte godt ud på stolerækkerne i Apostolsk kirke i Kolding

FrikirkeNet er nu en sammenslutning af kirker fra Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Pinsebevægelsen og en lang række enkeltstående frikirker fra hele landet, både danske og internationale. Og selv om netværket først blev stiftet i lørdags, har over 50 kirker allerede meldt sig ind. Inden 1. januar forventes de første 100 kirker at være med i netværket og repræsentere ca. 10.000 kristne i Danmark. Fuldt udbygget vil FrikirkeNet tilsammen repræsentere over 20.000 kristne.

Ud af skabet

Første fælles initiativ, som blev lanceret, var en fælles mediestrategi. De enkelte kirker nedlægger deres egne kirkeaviser og danner et nyt fælles magasin, „domino“. FrikirkeNet opretter en hjemmeside, så medlemskirkerne selv kan klikke sig frem til de fælles ressourcer. Og man danner en pressetjeneste, som skal sørge for, at frikirkerne kommer „ud af skabet“ til den store offentlighed.
– Frikirker skal på dagsordenen i mediedanmark. Så kristne ikke er bagud 5-0, når de vil fortælle om deres tro. Pressetjenesten vil formidle godt nyt fra alle frikirker, uanset om de er med i netværket eller ej. Og formidle den gode historie om menneskers Jesus-oplevelser, uanset deres kirkelige baggrund. Og det vil alle kirker, også folkekirker, med en levende tro på Bibelens grund nyde godt af, fortæller Svend Løbner.
Han er ansat som nyhedsredaktør med ansvar for pressetjeneste og hjemmeside. Heidi Jensen er redaktionssekretær med hovedansvar for bladet „domino“, og Poul Kirk er ansvarshavende redaktør for hele mediestrategien.

Nye familiestrukturer

Siden reformationen for 500 år siden er den protestantiske kirke på verdensplan blevet opdelt i næsten 3000 forskellige kirkesamfund. Med FrikirkeNet går det nu den stik modsatte vej. Det er et udtryk for en enhedsbevægelse, som sker netop nu i flere verdensdele. For eksempel er 1200 frikirker i Australien gået sammen og repræsenterer nu tilsammen 190.000 kristne.
Primus motor i denne bevægelse var David Cartledge, en af hovedtalerne ved konferencen i Kolding.
– Kirkesamfundenes tid er forbi. Kirkesamfundene er de familier, vi som børn er vokset op i. Men nu er det, som når en ung mand eller kvinde forelsker sig. De knytter relationer til en anden familie. Det er sundt! Ellers bliver det indavl. På samme måde er det sundt at knytte netværk på tværs af kirkesamfundene med respekt for den „familie“, vi hver især kommer fra, sagde David Cartledge.

Flere ressourcer

Den anden hovedtaler Clive Calver bidrog med en række praktiske eksempler på netværkets velsignelser ud fra sit arbejde i Evangelisk Alliance i England.
– Vi lærer mest af dem, vi umiddelbart er mest uenige med! var hans erfaring.
Han startede de såkaldte Spring Harvest-konferencer i England sammen med lovsangeren Graham Kenrick. Konferencerne tæller nu over 80.000 deltagere. Under Clive Calvers ledelse voksede den evangeliske kirke i England fra 1,7 procent af befolkningen til hele syv procent.
De forskellige frikirker håber med FrikirkeNet at kunne udnytte hinandens ressourcer bedre. Blandt andet på det sociale område, hvor kirkerne hver især råder over store ressourcer. Men også i forbindelse med ulandsarbejde, lederuddannelse, integration af nydanskere og opstart af menigheder kan frikirkerne trække på hinandens erfaringer.
Ifølge David Cartledge er samarbejdet ikke bare af praktisk og organisatorisk karakter.
– Når kirker finder sammen i enhed, påkalder de sig Guds nåde. Så vokser de og får indflydelse på samfundet, sagde han.
– For 20 år siden var der kun 10 kristne i det australske parlament. Nu deltager over halvdelen af de 150 medlemmer på det ugentlige bedemøde i parlamentet.