Rock Nalle i Vollsmose kirke
ODENSE – Den fra alkohol og narkotika genopståede legende Rock Nalle – som nu har slettet Rock fra sit navn og kun kalder sig Nalle – gav i går aftes koncert i Vollsmose Kirke.
Her spillede han en række numre, som skulle tage hensyn til de særligt stemningsfulde omgivelser, som han på forhånd formulerede det over for Fyens Stiftstidende.
Dog sang Nalle også sit vel nok mest kendte nummer; Goe Gamle Fru Olsen. Det havde præstefruen nemlig ønsket.
– jeli