Bly i bagdelen?

Lars Kristensen, der er evangelist i Friluftsmissionen, læser beretningen om fiskeri på Genesaret sø med sin egen
baggrund i Hvide Sande

Hvad betyder denne beretning for dig personligt?

– Da jeg er opvokset på havnen i Hvide Sande, er det første, jeg tænker på, at jeg synes, der går sådan lidt tysk turist i den her for Jesus.
Kun en tysk turist kunne finde på at gå hen til en erfaren fisker, der havde slidt hele natten uden at fange noget, og foreslå, om det ikke var en idé at sejle ud på dybt vand og prøve igen.
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan en træt fisker fra Hvide Sande havde reageret på sådant et forslag fra en tysk landkrabbe.
Han havde i hvert fald ikke svaret „dybt vand – nå, det er dét, der er hemmeligheden – tak for det“.
Og så er det faktisk nok en af de største hemmeligheder, når det gælder menneskefiskeri. Dybt vand.
De gange, Gud har brugt mig mest på gaden, har jeg virkelig været ude på „dybt vand“ og stået totalt magtesløs over for et andet menneske. Jeg har været totalt afhængig af Guds ledelse og Guds kraft.

I Friluftsmissionen er du ude på gader og stræder og markedspladser på heltid året rundt for at fortælle om Jesus. Hvad driver dig?

– Det er i hvert fald ikke min egen kærlighed til mine medmennesker. Den rækker ikke langt. Det er Guds kærlighed, der driver mig. Den kærlighed, der er så stor, at han satte en verdensomspændende eftersøgning i gang, for at enhver, som ikke kender ham, skal møde ham og se ham, som han virkelig er.
Jeg har faktisk lige talt med en kvinde, som Jesus havde opsøgt ved at sende flere af sine menneskefiskere til hende både i USA og herhjemme, inden hun tog imod ham. Så det er en verdensomspændende eftersøgning, han har sat i gang.
En eftersøgning, hvor han er så „desperat“, at han også har kaldet mig som menneskefisker.

Personligt kald til alle

Skal man have et specielt kald eller gen for at blive menneskefisker – eller er det noget, vi alle kan, hvis vi gider?

– Jeg tror ikke, man skal have et bestemt gen for at være menneskefisker – men man skal have et specielt kald.
Bibelen er fyldt med kald til at evangelisere, som jeg har taget personligt til mig. For eksempel siger Jesus, at vi skal gå ud i al verden og prædike evangeliet.
Men det kan være, det er mig, der læser min bibel forkert – det virker i hvert fald til, at der står noget andet i en del andres bibler.
I andres bibler virker der til at stå „gå ud i alverdens studiegrupper og på alverdens møder – eller bliv hjemme foran tv-apparatet“ i stedet for. Det er i hvert fald det, de gør.
Men hvis min bibel er sand, har enhver kristen et specielt kald fra Jesus.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Peter havde familie, fremgår det af teksten. Alligevel opgiver han sit erhverv og følger Jesus gennem tykt og tyndt. Fungerer det for en moderne familie i 2005 at prioritere Guds rige så højt?

– Ja, hvis det er Gud, der kalder, fungerer det. Også økonomisk. Tænk på, vi tjener en Gud, der er mangemillionær. Problemet er bare, at mellemhandleren, som er de kanaler, der skal give, falder af på den engang imellem.
Men jeg tror, Jesus kalder langt flere til at være menneskefiskere, end vi ser i denne kaldelse. Jeg arbejder som evangelist på heltid, men det behøver ikke at være et enten eller. Man kan sagtens kombinere fast arbejde og evangelisation. Det er hjertets indstilling, det drejer sig om.

Bly i bagdelen

Peter kaster sig ned på sine knæ foran Jesus, da fiskenettet mirakuløst bliver fyldt til bristepunktet. Er den ærefrygt nødvendig for at se resultater med evangelisation?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Enhver tjeneste for Gud skal starte præcis dér ind for Guds ansigt. Man ser sig selv og sin egen synd i mødet med ham. Man sønderknuses ind for Herrens ansigt og ser, hvor uværdig man er til at være en menneskefisker – at det udelukkende er på grund af hans barmhjertighed, at man får lov til at være med på hans eftersøgningshold.

Har du som evangelist en appel til de kristne, der sidder rundt omkring i menighederne og allerede kender evangeliets gode nyheder?

– Må Guds ild smelte blyet i deres bagdele. Gud kalder alle til at bringe de gode nyheder. Undskyldninger er der nok af. Men det bliver mennesker jo ikke mødt med evangeliet af. Når vi beder Gud åbne døre, så vi får mulighed for at fortælle andre om Jesus, vil det også ske. Det er hjertets indstilling, det drejer sig om. Vil vi, eller vil vi ikke? Gider vi, eller gider vi ikke?

Tekst fra Ny Testamente på hverdagsdansk – ny udg. 2004
Luk. 5,1-11


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Simon Peters
mirakuløse fiskefangst

1En dag da Jesus stod nede ved Genesaret Sø og forkyndte Guds ord, trængte folk sig ind på ham for bedre at kunne høre. 2Så fik han øje på to både, der lå i vandkanten. Fiskerne var gået fra borde og var ved at rense deres net. 3Jesus gik om bord i den båd, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land, hvorefter han satte sig ned i båden og underviste menneskemængden derfra.
4Da han var færdig, vendte han sig mod Simon og hans partner og sagde: »Sejl nu ud på dybt vand og kast jeres garn ud til en fangst!«
5»Jamen, mester, vi har slidt hele natten uden at fange noget,« indvendte Simon. »Men når du siger det, så prøver vi igen.« 6Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker. 7Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd om, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke. 8Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: »Gå bort fra mig,
Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.« 9Både han selv og hans medhjælpere var målløse —næsten bange – over den mirakuløse fiskefangst. 10»Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. Men Jesus sagde til Simon: »Der er ikke noget at være bange for. Fra nu af skal du være menneskefisker.«
11Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple.

Interview: Solveig B. Berner