Grundlovstanker

På søndag er det grundlovsdag. En vigtig dag i Danmark – og alligevel overser de fleste vigtigheden af denne dag.
Tidligere samledes mennesker i store skarer til politiske møder og folkefester med masser af fællessang af de gode gamle danske sange. Men i dag bliver man hjemme i haven eller tager til stranden, og grundlovsmøderne bliver færre og færre. Det danske demokrati og grundloven er blevet en selvfølge – og vi danskere har efterhånden kun maden, øllerne og landskampene at samles om.

Det danske samfund er på én gang blevet rigere og fattigere. Rigere på penge, huse, biler, udenlandsrejser, velstand. Fattigere på fællesskab, fælles værdier og Gudstro. De danske faner forbindes med idræt mere end med samling om værdier. Det er synd.

I Norge er den 17. maj nationaldag, og nationaldagen fejres med manér. I Grønland er den 21. juni nationaldag, og dagen fejres med maner. I 13 år var vi vant til, at man den 21. juni samledes ved kommunekontoret i nationaldragter, hvor sangkoret sang nogle de dejlige, grønlandske nationale sange, og borgmesteren talte, inden der var fælles kaffebord. Derefter gik vi – med grønlandske og danske faner i spidsen – i procession til kirken, hvor der blev afholdt en kort gudstjeneste, inden det begyndte med forskellig optræden i kirkebugten: opvisning i kajakker, trommedans, sælflænsning m.m. Museet holdt åbent hus. Om eftermiddagen samledes man i fjeldet eller foran kulturhallen med optræden og taler. Hele byen var med til at fejre nationaldagen.

Tænk om vi kunne opleve, at vi i Danmark igen havde noget at samles om, at Gud, konge og fædreland igen fik betydning for den enkelte dansker. At vi mødes, er sammen, synger fra vores nationale sangskat, lytter til taler – også politiske taler. Bliver et folk, der står sammen, fordi vi har noget sammen, er noget sammen.

Mange er i dag utilfredse med det multikulturelle samfund, vi har fået og mener, at nydanskere får for stor indflydelse på det danske samfund, men det skyldes blandt andet, at vi selv har kastet værdier over bord, at vi selv har svigtet vores nationale arv.

Danmark har i højere grad end nogensinde tidligere brug for en folkelig og åndelig fornyelse.