Venstre sidebanner eksempel

Oplev Egypten med Udfordringen

I februar 2006 arrangerer Udfordringen og Unitas Rejser en læserrejse til Egypten. To pladser på rejsen kan også vindes af de af Udfordringens læsere, som skaffer en ny abonnent. Vi sendte en journalist i forvejen for at fortælle om den eventyrlige rejse.Den evige smog får de gule gadelygter til at flimre i det tidlige aftenmørke. Trafikstøjen kværner med uformindsket styrke til ud på de små timer, mens muezzinerne kalder til aftenbøn fra de tusinder af minareter.Vi er i Cairo, Egyptens hovedstad og Afrikas største by. Officielt bor her 17 millioner mennesker, men ingen ved det præcist. De fleste gætter dog på over 20 milloner.

Klippehulen, hvor tusinder af kristne
mødes til bibelstudier hver uge

Trafikken er ikke for nordboere. Alle færdselsregler er sat ud af drift. Skiltning, lysreguleringer og fløjtende færdselsbetjente opfattes kun som vejledende. Her kommer de aggressive først, uanset om de kører BMW i millionklassen, afdanket russisk Lada fra 1970’erne, eller de pisker løs på et magert æsel foran en trævogn fyldt med grøntsager.
Og kommer nogen i vejen, får de hornet, sigende håndbevægelser og indædte arabiske eder med i købet.
Jungleloven gælder ikke kun i trafikken. De rigeste er rigere end de rigeste danskere, mens de lavestlønnede tjener et par hundrede pund (1 pund = 1 kr) om måneden. Næsten en fjerdedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og dem er der kun få, der bekymrer sig om. Mange lever af at klunse på millionbyens lossepladser.
– Vi betaler næsten lige så meget i skat, som I gør. Forskellen er bare, at vi ikke får noget for pengene. Børnene kan gå næsten gratis i offentlige skoler, men de lærer ingenting, forklarer min guide og ryster opgivende på hovedet.
For mange handler dagligdagen om at overleve. Måske er det derfor, egypterne tager det så afslappet, når fanatiske landsmænd sprænger bomber og skyder på tilfældige.

Muslimer og kristne

Kan man ikke klare sig selv i den egyptiske junglelov, må man lægge familien til last, og det ønsker de færreste i en verden, hvor personlig ære og respekt betyder mere end tag over hovedet og fyldte maver.
Andre søger religionen, for både kirker og moskeer tilbyder ofte en håndsrækning og et mættende måltid. Cirka 94 procent af de 74 millioner egyptere er muslimer. Resten er kristne. Engang va r her også jøder, men nu er der kun ganske få familier tilbage. Og de er, som i det meste af den arabiske verden, lagt for had af både muslimer og kristne.
Til gengæld lever de fleste kristne og muslimer harmonisk side om side. Enkelte steder samarbejder man endda om forskellige sociale projekter. Og når den kristne holder påske, så holder muslimen også sin bazar lukket og omvendt. Ellers er det jo ikke fair handelsbetingelser, forklarer en af Cairos utallige handlende i koldt vand og grøntsager.

Skraldekirken

Stolte viser både kristne og muslimer hen til Cairos ældste kirke, hvor man mener, at Maria, Josef og Jesus-barnet søgte tilflugt, da de flygtede fra kong Herodes.
Det kristne udflugtsmål, der gør størst indtryk, er dog en af de fattigste bydele i Cairo, hvor cirka 300.000 mennesker lever af at samle og sortere affald. 90 procent af affaldssamlerne er kristne, og selv om de lever i håbløs fattigdom og i en konstant stank af affald, så mærker man tydeligt glæden over at kende Jesus.
Kvarteret viser én af Cairos mange skyggesider, og derfor er mange turistguider ikke meget for at vise stedet frem for turister, men det er synd.
I 1986 opførte de kristne Samaan El Kahraz Cave Church i en naturlig klippehule i området. Her er der plads til ikke færre end 20.000 mennesker, og dermed er kirken den største i Mellemøsten. Kirken er en del af Egyptens Koptisk Ortodokse Kirke. Men reelt samler Skraldekirken, som den kaldes, kristne fra en lang række trossamfund. Og hver uge møder cirka 8000 op til bibelundervisning i kirken.

Afhængige af turister

På landet hører man jævnligt om overgreb mod kristne, men ikke i det moderne Cairo, forklarer guiden. Og det er med overgrebene, som det er med bomber og skud. Det kunne ske overalt i verden, og nu skete det tilfældigvis her. Ingen grund til panik. Sådan tænker egypterne.
Først når turisterne begynder at holde sig væk, er der fare på færde i et et samfund, der har turisme som det absolutte hovederhverv. Europæere, japanere, australiere og sydafrikanere, strømmer til landet. Ikke så mange amerikanere, for de tør ikke rejse i Mellemøsten. De risikerer at blive spyttet på.
Og egypterne tager imod turisterne med åbne arme. Ikke bare er de en god indtægtskilde, egypterne er også stolte over at kunne præsentere de imponerende rester af landets storhedstid. Måske fordi mange har svært ved at få øje på storheden i dagens Egypten.
Og der er virkelig noget at vise frem. Hvor Cairo holder op, begynder Sahara med sine endeløse strækninger af sand.

Imponerende indgang til
Karnak-templet i Luxor

Men netop som ørkenen begynder, rejser de berømte Giza-pyramider sig næsten 150 meter i vejret. Et stykke geometrisk perfektionsarbejde, som de fleste daterer til omkring år 2500 før vores tidsregning. Flere steder ligger de 2,5 tons tunge sten så tæt, at det er umuligt at presse et stykke papir ned i revnerne.
Pyramidernes gravkamre er for længst plyndret af gravrøvere. Til gengæld byder Det Egyptiske Museum midt i Cairo på en række spændende fund fra de utallige kongegrave, som konstant dukker op af det varme ørkensand. Mest imponerende er fundene fra barnekongen Tut Ankh- Amons grav samt mumiesamlingen af balsamerede konger, dronninger og sågar dyr og kager.

Templer og mini-cruise

En nats togrejse langs egypternes livline, Nilen, fører til Aswan i det sydlige Egypten. Mens temperaturen i Cairo de fleste dage minder om en god dansk sommerdag, kommer temperaturen i det sydlige Egypten let op på 40-45 grader. I Aswan findes den imponerende Aswan-dæmning, hvis vandkraftværker producerer strøm til en stor del af Egypten.

Krydstogtskibene lægger til ved templerne,
der ligger som perler på en snor langs Nilen

I Aswan begynder desuden fire dages mini-krydstogt på Nilen, som er en blanding af afslapning, solbadning og besøg i en række af de fantastisk velbevarede templer, der ligger som perler på en snor langs Nilen.
Man kan kun forundres over, at hieroglyffer og deltaljerede fortællinger fra den egyptiske mytologi stadig er så velbevarede. Mange steder er selv farverne bevaret.
Og så er et krydstogt en sand fornøjelse. Her kombineres guidede tempel-fremvisninger med solbadning, afslapning, god mad og masser af tid til at lære sine rejsekammerater at kende eller snuppe en tur i poolen.

Tidspunkt: 9.-17. februar 2006
Arrangør: Unitas Rejser (tilmelding)
Rejsen inkluderer: Pyramiderne. Cairos pulserende storbyliv. Den gamle bydel. Memphis. Sakkara. Kongernes Dal med Tut Ankh-Amons grav. Sfinkserne. Dronning Hatsepsuts. Horustemplet. Aswan. Tre dages afslappende krydstogt på Nilen. Nattog til Cairo. Det egyptiske Museum. Desuden byder turen på en række attraktioner med særlig interesse for kristne. Den koptiske skraldeby. Sat-7 studierne. Steder, hvor turisterne normalt ikke kommer.
Rejseleder: Nete og Henrik Ertner Rasmussen, tidl. missionær i Egypten for Danmission, generalsekretær for dansk Europamission. Taler arabisk og har et indgående kendskab til Egypten.
Pris pr. person: kr. 9.475,-