Stærk tro hitter

U2 er verdens største rockband. U2’s sange kombinerer på enestående og overraskende vis verdens problemer med kristen tro og tvivlEr U2 et kristent band? Nej! Evangeliserer U2? Tjae… Handler U2s sange om kristen tro og tvivl? Ja!

Stefan Vase,
Journaliststuderende

En kristen journalist, Steve Turner, har i mange år beskæftiget sig med musik i bred forstand. Han har blandt andet været ansat på det anerkendte amerikanske musikmagasin Rolling Stones Magazin.
I bogen „Imagine“ skriver Steve Turner følgende:
– I 1980 hørte jeg om et punkband fra Dublin, hvor tre ud af fire var troende. Jeg fik derefter et bånd optaget ved en lejlighed, hvor sangeren Bono og guitaristen The Edge havde talt til en lille gruppe kristne musikere og fortalt dem om deres vision for rockmusik. Det var temmelig usædvanligt. Bono læste op fra Esajas’ bog: ‘Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for Gud i det øde land’ (Es. 40,3). Han følte, at det sammenfattede, hvad de var kaldet til at gøre.
Som Steve Turner antyder, regner kun tre af de fire i U2 sig som kristne: forsangeren Bono (født Paul Hewson), guitaristen The Edge (David Evans) og trommeslageren Larry Mullen Jr. Bandets bassist Adam Clayton deler så vidt vides ikke sine venners tro. Det ændrer ikke på, at sangene afspejler en stærk tro.
I det følgende vil jeg så gennemgå kronologisk et mindre udvalg af deres sangtekster, 20 styk, som belyser forskellige sider af den kristne tro.

„Gloria“ (CDen „October“, 1981) handler om én, der vil forandre verden, fordi den ramler sammen. Men det kan han ikke. Men så dukker der en (: Jesus) op og siger, at han vil forandre verden. Og så handler det pludselig om at forandre sig selv, så man er klar til den forandring, som kommer i verden.
Teksten minder umiskendeligt meget om Johannes’ Åbenbarings sidste kapitler, hvor det bekendtgøres for Johannes, at det morads, som verden er havnet i, vil forsvinde. Jesus siger: „Se, jeg gør alting nyt“ (Åb. 21, 5).
Sangene „Fire“ og „Tomorrow“ fra samme CD forfølger også temaet om de sidste tider og forventningen om Jesu genkomst.

„Sunday bloody sunday“ (CDen „War“, 1983) er en meget politisk sang, hvor Bono synger om en massakre i Irland: 13 irske fredelige demonstranter blev dræbt (søndag, d. 30. januar 1972). Bono synger om sin forfærdelse over, hvordan verden ser ud.
Ved en koncert 10 dage før 11. september 2001 spillede U2 også denne sang, og Bono „rapper“: Put your hands in the sky / Put your hands in the air / If you’re a praying kind / Turn this song into a prayer (Løft dine hænder / Hvis du er en, som be’r / Så gør denne sang til en bøn).
Gud udsletter ikke ødelæggelse og død, uanset hvor meget Bono og andre ønsker det. Men der er håb. Det fortæller sangen også og det med en henvisning til Johannes Åbenbaring kap. 21, hvor der bliver sagt om Jesus: Han vil tørre hver tåre af deres øjne.
Kampen er ikke imod krig. Kampen handler om at proklamere, at Jesus har vundet kampen. Og det leder tilbage til U2s opgave, som de selv ser den: At proklamere Jesu sejr.
På samme album er der også sangen „40“, som er en næsten direkte afskrift af Salme 40 fra Gammel Testamente. Fantastisk fortolkning, som skal høres og nydes.

Fra venstre: Bono (vokal), The Edge (guitar), Adam Clayton (bas) og Larry Mullen Jr. (trommer)

„Pride“ (CDen „The unfor-gettable fire“, 1983) har en meget klar henvisning til Jesus, som „kom i kærlighedens navn“ og som „blev forrådt ved et kys“. Sangens sidste vers handler om mordet på Martin Luther King. Om at han blev slået ihjel, men at man ikke kune tage hans stolthed. Den samme stolthed har apostlen Paulus også: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror.
„I still haven’t found what I am looking for“ (CDen „The Joshua tree“, 1987) er nok den mest kendte af U2s sange med klart kristent indhold. Og hvilket indhold: en brændende tvivl om Guds eksistens. Men stadig er der en stærk tro på, at verden vil få ende en dag. Og at Guds rige vil komme.
Et sjæleligt skisma af dimensioner. Imidlertid er det noget, som de fleste kristne må opleve. Interessant er det, at sangen ikke har nogen kristen løsning på problemet. Ingen søgt og forjaget happy end på denne sang om tvivl.
Men der findes vel næppe nogen nemme løsninger?

„When love comes to town“ (CDen „Rattle and Hum“, 1988) er i bund og grund et sammendrag af evangeliets handlinger. Det livsforvand-lende møde med Jesus er et gennemgående tema i sangen. Det første vers handler om Peter: Om Jesu vandring på søen og situationen, hvor han er ved at drukne. Og dernæst situationen, hvor Peter finder ud af, hvad Jesu opgave var, da han fornægter ham.
Vi møder også den soldat, som holdt vagt ved Jesus, og som sagde: Sandelig, Den mand var Guds søn.
„Mysterious ways“ (CDen „Achtung Baby, 1991“) handler dybest set om Helligånden, jvf. Joh. 3, 8. Om hvordan Helligånden flytter mennesker på uforklarlig måde. Og om hvordan man skal lade Helligånden råde.

„If God will send his angels“ (CDen „Pop“, 1997) handler om, hvordan verden ville se ud, hvis Gud ikke var der. Men sangen ændrer karakter og handler pludselig om, at det er verden, som ikke længere har plads til Gud. Det er ikke Gud, der har fjernet sig fra verden. Det er verden, der har fjernet sig fra Gud. „The playboy mansion“ handler om de sidste tider og Himlen. „If you wear that velvet dress“ følger i glimt foregående tema. „Wake up dead man“ handler igen om tvivl: Et opråb til Jesus om at gribe ind.

„Beautiful day“ (CDen „All that you can’t leave behind“, 2000) er en lovsang til Guds skaberværk. „Walk on“ handler om, at det kun er kærligheden, vi kan tage med os i døden og ind i det evige liv. „Peace on earth“ udtrykker som så mange andre U2-sange en stærk fortvivlelse over verden og bliver en bøn om, at Jesus må gribe ind. „Grace“ handler om nåde, som renser og skaber nyt.

„Vertigo“ (CDen „How to dismantle an atomic bomb“, 2004) handler om Bonos liv, nu med særlig fokus på det drama, der udspiller sig mellem hans tro og den voldsomme popularitet. Om succes og fristelser. Bono genbruger Satans ord til Jesus (Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig, Matt. 4, 10) og gør dem til ord fra Satan til ham. Sangen antyder, at Jesu kærlighed til Bono viser, at Bono kan kaste sig på knæ for Jesus og finde fred der.
„All because of you“ er en lovsang: Al ære tilhører Gud. „Yahweh“ er også en lovsang: Overgiv alt til Gud og hav tålmodighed til Guds indgriben.

Intet er sukkersødt og overfladisk i U2s sange. De har dybde og både mørke og lyse sider. Sangene har nemlig som en grundlæggende (ganske bibelsk) tese, at kristenlivet ikke altid er let. Men det gode er, at der er hjælp og frelse at få for den, som klynger sig til Jesus. Uanset om Jesus føles nær eller fjern.
Hvis du ikke allerede har købt billetter til U2s koncert d. 31. juli i Parken, så prøv at skaffe nogen (i Den blå avis, for eksempel). Ellers kan du købe U2s to opsamlingsCDer („Best of 1980-1990“ og „Best of 1990-2000“), som er en god indgang til U2s musik.
Dit liv vil ikke blive forvandlet af at lytte til U2. Men du vil blive opmuntret til at fortsætte med at leve livet, når det føles svært. Forkyndelsen står verdens største rockband for.
Litteratur
„Imagine“ af Steve Turner (Credo Forlag, 2003)

U2 diskografi: 1980: Boy / 1981: October / 1983: War / 1983: Under a blood red sky (live) / 1984: The unforgettable fire / 1987: The Joshua Tree / 1988: Rattle and hum / 1991: Achtung Baby / 1993: Zooropa / 1997: Pop / 1998: The best of 1980-1990 (opsamling) / 2000: All that you can’t leave behind / 2002: The best of 1990-2000 (opsamling) / 2004: How to dismantle an atomic bomb