En sommerdag i løvens hule

Sommertid! Og hvad er bedre end en udflugt. Hele familien, ja hele kirken var taget på en tur til den berømte løvepark i Givskud.
Bilen trillede langsomt ind ad porten og ud på løveparkens safarivej. At tænke sig at få lov til at være en meter fra en lyslevende giraf, en gnu eller en antilope. Mest spændte var vi dog på at se løverne, som parken er opkaldt efter.
Langt om længe nåede vi frem til „dyrenes konge“. I et godt indhegnet område af parken blev vi sluset ind 4-5 biler ad gangen. Vi skyndte os at dreje om hjørnet for at finde ud af, at lige her startede en lang kø af biler med safarigæster, som var lige så spændte på at se en løve, som vi var.
– Vi skal nok finde løverne, forsikrede jeg mine to utålmodige unger, da vi havde holdt stille i fem minutter.
Nu begyndte køen at bevæge sig lidt igen. Efter at have sneglet sig fremad i 10-15 minutter fik vi så endelig øje på de vidunderlige dyr. Der var lagt mad frem til dem, så de lå tæt ved et vejkryds, så bilerne kunne køre på begge sider af løvefamilien. Vi standsede et øjeblik for at nyde synet – for hurtigt at komme i tanke om, at bag ved os holdt en utålmodig kø af løvehungrende turister. – Hurtigt, tag nogle billeder, sagde jeg til min kone. Og så kørte vi raskt væk for at komme ud.
Bagefter tænker man over, hvilken glæde sådan en flok løver har af et liv i en løvepark. På den ene side lever de som popstjerner på et luksushotel, hvor maden bliver serveret på klokkeslæt og i store mængder. På den anden side ligger hotellet midt i en motorvejssammenfletning, hvor bilosen er kvælende, og hvor fansene hele tiden tager billeder.
Men bare rolig. I vores familie er vi ikke løve-fans. Vi er bare fascineret over, at vores Far har skabt sådan nogle smukke dyr.