Med i mafiaen

Jeg købte forleden en ulovlig Coca-Cola. Så har jeg sagt det. Hvilken lettelse! Jeg slentrede på Amagerbrogade og svingede ind hos en frugthandler, hvis biprodukt var to liters sodavand med polske labels. Dagen var kommet, hvor jeg snød Told & Skat for en femmer.Samme dag fik jeg besøg af min jyske veninde, og da jeg svingede den østeuropœiske colaflaske op på stuebordet, fik jeg et foredrag om mit bidrag til nationaløkonomiens sammenbrud.
Da jeg senere svingede en liter ikke-økologisk mœlk op på bordet, fik jeg et foredrag om mit bidrag til fødekœdens og økosystemets sammenbrud.
Jyder kan være seje at danse med, men yderst samvittighedsfulde!

I min branche – musik – sker det, at kristne arbejder sort til koncerter og fester. Eller ulovligt downloader musik på internettet (i stedet for gratis at låne det på www.bibliotekernesnetmusik.dk). Eller undlader at betale radio-/tv-licens.
Eller i den anden ende af samvittighedens farveskala sker det, at kristne kun vil hyre klaverlærere eller kordirigenter, som betaler skat. Og kirker, som er medlem af CCLI(.com) og bruger lovsangene lovligt.

Ærlige mennesker er irriterende. De ødelægger mit velfungerende egotrip i min gule og hullede osteklokkeverden. Men jo længere osten lagres, jo mere stinker den. Så jeg må lade boblen briste, modstå fristelsen at leve på stjålen tid, forlade mafiaen med risiko for lynchning og smøre mig ind i velduftende integritet fra top til tå. Den uærliges dage er talte, han har solgt sin integritet til lavestbydende.

Når jeg støder på disse integritetens reprœsentanter, er de som fluepapir. Jeg vil gerne møde dem igen og igen, ved ikke helt hvorfor, muligvis fordi de hæver standarden, til alles fordel, og derved fødes tilfredsstillelsen og livskvaliteten.

(PS – Hvis Told & Skat læser dette, er alt indhold i ovenstående artikel metaforer for noget helt andet.)