En mors indflydelse

Hvad du som mor lærer dit barn, påvirker det hele livetMed den opgave for øje at lave en dokumentarfilm kom et fjernsynshold til en lille idyllisk landsby. Redaktøren fik øje på en gammel mand, der sad på en bænk i solen, og spurgte ham: „Kan De sige mig, om der måske er født en eller anden kendt personlighed her i landsbyen?“ Han rystede smilende på hovedet: „Nej, min kære frue“, svarede han. „Her fødes kun babyer“.

Selv de mest berømte mennesker kommer til verden som hjælpeløse babyer og har brug for mødre, som bekymrer sig om dem og hjælper dem frem. Men at opdrage et barn betyder imidlertid ikke blot at sige til barnet, hvad det må og ikke må! Det betyder snarere, at man hver dag gennem sin måde at være på giver barnet et eksempel til efterfølgelse.

Mange mødre klager over, at de så let forpasser de mest værdifulde øjeblikke med deres børn.
I hverdagens trummerum koncentrerer de sig ofte om de tilsyneladende vigtige ting, mens der for det meste ikke er tid til de korte øjeblikke, som giver livet et særligt præg og indhold.
Disse øjeblikke kan f.eks. bestå i at bruge tid og energi på at vise børnene, hvordan de skal tilberede et godt måltid, hvordan de kan indrette sig kreativt – ja, simpelthen give dem mod til at lade deres evner komme til udtryk.

I Bibelen møder vi flere steder eksempler på hengivne mødre – f.eks. Jochebed, mor til Moses, Aron og Miriam.
Hun har formodentlig tidligt erkendt, at hendes søn Moses var et særligt barn, og bedt Gud om hjælp til at kunne vise ham de værdier, som var vigtige for hende. Hun var bevidst om, at hun kun fik kort tid dertil. Men når vi betragter hans liv, falder det tydeligt ind, at han var i besiddelse af høje moralske principper, selvom han voksede op ved det ægyptiske hof i gudløse omgivelser.
Jochebed kan være et eksempel til efterfølgelse for nutidens mødre, for hun adlød Gud mere end mennesker.
Forfatteren til Hebræer-brevet skriver, at Moses forældre stolede på Gud.
Derfor „var de ikke bange for at handle mod kongens befaling“ (Hebr. 11,23). Om Moses hedder det ligeledes, at han ikke frygtede „kongens vrede“.
Det er ikke så afgørende, hvem vi er, men hvordan vi forholder os, når vi står over for udfordringer.

Ja, Jochebed efterlod sig spor i Moses’ hjerte og liv – som min mor i mig. Hun gav mig sin kærlighed og opdrog mig. Naturligvis var hun ikke perfekt, men jeg var heller ikke altid en „mønsterdatter“.
I mine teenageår kom jeg i det forkerte miljø. Engang fik jeg den idé, at jeg ville til udlandet. Jeg troede, jeg var gammel nok til at stå på egne ben, men blev dybt såret. I min fortvivlelse længtes jeg kun efter min mors trygge arme. Hendes kærlighed fik mig tilbage – ikke kun til mit hjem, men også hjem til min fader i himmelen.
„Giv et barn gode vaner i livets første år, og de vil være der resten af livet“, lyder det i Bibelen til mødre og fædre.

At en mors opdragelse har stor indflydelse på barnets liv, viser følgende korte historie:
Den lille Noah kørte frem og tilbage foran huset på sin trehjulede cykel. En nabo kom forbi og spurgte. „Hvad laver du?“ „Jeg løber hjemmefra“, svarede den lille trodsigt.
Forbløffet så manden på drengen, som forbitret trådte i pedalerne. „Jamen, du kører jo kun frem og tilbage“, svarede han. „Ja, det ved jeg godt“, lød svaret, „men mor har forbudt mig at køre ud på gaden.“

Fra kvindemagasinet Lydia