Hvorfor er vi så bekymrede?

Det forsøger bogen ‘Bekymringen rundt’ at svare på, og det kommer så også til at handle om bekymringens modsætning: livsmodHvad er det, der bekymrer os – og hvad gør vi ved det? De spørgsmål bekæftiger antologien Bekymringen rundt sig med – og det er en antologi, man ikke så hurtigt bliver færdig med.Hvert eneste af de seks bidrag i antologien havde fortjent en særskilt anmeldelse:
TV2-korrespondenten Steffen Jensen lægger ud med sit indlæg om terror og terrorofre i Mellemøsten og om, hvordan det er at leve med uroen for selv at blive offer for en terroraktion. Hvordan det er at leve med kone og datter i Jerusalem og grue for, at det værste kan ske, og så komme på hjemmebesøg og opleve kontrasten i „hygge-Danmark“ …

Forskel på bekymringer og måder at bekymre sig på

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey’s indlæg handler om bekymrede mødre. Hun skelner mellem at bekymre sig om og at bekymre sig for:
„At bekymre sig om er at yde omsorg, at være nærværende, at tage sit ansvar alvorligt. Når man bekymrer sig om i stedet for at bekymre sig for, slipper magtesløsheden i nogen grad sit tag“, pointerer hun.
Psykiateren Jørgen Due Madsen skriver om forskellige former for bekymring og forskellige måder at forstå bekymringer på. Først om „den gode, kreative bekymring“, der handler om omsorg, og som er beslægtet med intuition og engagement; dernæst om den ufrugtbare, evt. destruktive bekymring, der er i slægt med perfektionisme og handlingsudsættelse (en „undgåelsesadfærd“, der kan føre til handlingslammelse). Videre beskæftiger han sig med, hvad vi skal stille op med de ufrugt-bare og dernæst sygelige bekymringer for så at slutte af med, hvilken rolle tro spiller. Her har han en vigtig pointe:
„Det modsatte af bekymring er måske ikke ro, men tro. Eller måske handler det allermest om mod! Mod til at leve det sårbare menneskeliv“.

Anledninger nok til at bekymre sig

Journalist på Weekendavisen Ina Kjøgx Pedersen har reflekteret over alle de ting, der kan give anledning til bekymringer, fordi den blotte eksistens af disse ting betyder, at der er fare på færde, at der er noget, vi må erkende, vi ikke har fuld kontrol over, og at der dermed er ekstra grund til at bekymre sig. Hun inddrager her især sundhedsvæsenet og nævner som eksempel screeninger, de undersøgelser, læger kan foretage for at finde ud af, om der er noget galt.

Mediernes behandling af bekymringer

Professor på Københavns Universitets Sociologiske Institut Peter Gundelach har skrevet det måske mest interessante bidrag. Han skriver om forskellen på bekymringer og problemer: Bekymringer er noget personligt og privat, mens problemer er noget „offentligt“ og samfundsmæssigt; og han mener, at vi i dag betragter „for mange ting som bekymringer og for få ting som problemer“. Det kan fx betyde, at politiske problemer bliver behandlet som om, de var personlige bekymringer: Det, der bliver trukket frem, er konsekvenserne af et politisk spørgsmål for en eller anden hr Hvem-som-helst, og de bekymringer, det giver ham, i stedet for en behandling af spørgsmålet. Denne personfiksering og sammenblanding af bekymringer og problemer er medieskabt.

Ubekymringsindustrien

Men mediestyringen af vores bevidsthed rækker endnu videre: Vores opfattelse af, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er, bestemmes også af medierne: „Kun gennem formidlingen med billeder eksisterer virkeligheden“, skriver Gundelach.
Den således medieskabte – og dermed i høj grad amputerede – virkelighed udgør grundlaget for „ubekymrings-industrien“. Vores virkelig-hedsopfattelse er knyttet til det, vi ser – og hvad er det så, vi også ser? Gundelach refererer her kun til mediernes behandling af samfundsmæssige spørgsmål, hvor „ubekym-ringsindustrien fremhæver det behagelige“ og nedtoner eventuelle problemer – men det kunne strengt taget også være al den fuldstændig ligegyldige underholdning, der vil forsøge at pådutte os en overfladisk ubekymrethed, og at vi har det vel nok godt og sjovt.

Stof til „tænketanken“

Endelig skriver cand.theol., ph.d. Niels Nymann Eriksen, der er indvandrerpræst på Vesterbro, om Søren Kierke-gaards bekymringer. Dvs. om de 13 taler, Kierkegaard har skrevet om ikke at bekymre sig. Efter at have defineret, hvad Kierkegaard forstår ved bekymring, fortsætter Niels Ny-mann med at skrive om be-kymringens forskellige stadier hos Kierkegaard. Og han slutter med at angive, hvad der if. Kierkegaard er vejen ud af bekymring: „afståelsen fra alle forsøg på at være sit eget livs forfatter og hengivelsen til Gud som den store fortæller“.
Bekymringen rundt er en meget læseværdig og tankevækkende bog – en bog, der gør grundigt op med sit emne.

Bekymringen rundt – En antologi med forord af Ole Hartling
150 sider • 199 kr • Forum